Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

481 Løvspringet har udspillet deres Rolle som Beskyttelsesorganer mod Vinterkulde og Tørke. Hos mange Jordfladeplanter (Chatnæfyter) dør store Dele af de overjordiske Skud bort i den ugunstige Aarstid, og hos Jordskorpeplanter (Hemikryptofyter) og Jordplan- ter (Kryptofyter) dør alle Organer, som befinder sig over Jorden, bort i denne Periode paa Grund af Kulde eller Tørke, eller fordi de i det hele har en meget begrænset Levetid, skønt Individet som saadant ikke dør. (Se S. 347.) Og lignende Forhold finder vi hos Vandplanter, ogsaa saadanne, der lever helt under Vandet, som mange Havalger. At Planterne viser stor Økonomi ved i Forvejen at trække vigtige Næringsstoffer ud af de Organer, der er bestemte til Undergang, som Størstedelen af Kvælstoffet, Fosforsyren og Kaliet af Bladene før Løvfaldet, er et meget inter- essant Forhold. Et saadant betydeligt Stoftab finder endvidere Sted efter Blom- stringen, naar Bægerblade, Kronblade, Støvdragere, Ar og ofte Højblade har udført deres Mission under Bestøvning og Befrugt- ning. Med kødede og saftige Frugter tabes tillige en stor Mængde Stof, som ikke direkte kommer Afkommet til Gode, men kun skal tjene som Lokkemad for de Dyr, der spreder Frøene. I saadanne Tilfælde udvises der ingen Sparsommelighed, men snarere det modsatte. Bekendt er det ogsaa, hvordan Overhuden af de Skud, der forvedder, efterhaanden dør bort, og hvorledes mange Træers Bark afstøder store Flager af Kork og andre Væv. Ligeledes tabes en Mængde Haar, der tjener til Beskyttelse af de unge Organer eller udfører en anden Funktion, som Rodhaarene, der i det hele taget kun lever ganske kort. Det er nemlig ikke alene overjordiske Organer, der regelmæssigt dør og tabes, men ogsaa talrige underjordiske Rodstokke, Knolde, Løg, Rødder o. a. dør og raadher bort, naar de har tjent en vis Tid. Og endelig kan rent mekanisk Slid, Saar eller særlig Afbidning fra Dyr jo volde Planterne de største Stoftab, som de da som oftest er ind- rettede paä at erstatte ved fortsat Vækst og Nydannelser. Men ogsaa Dyrene lider ganske tilsvarende Tab ved Henfald, Af- stødning og Slid paa Hud, Haar, Fjer, Skæl, Pansere, Negle, Kløer o. s. v. Den menneskelig Hud slides f. Eks. regelmæssigt af paa de mest blottede og udsatte Organer som Hænder, Fødder og Ansigt; ofte dræbes de yderste Overhudsceller af Sollyset, af Sæbe eller lignende Stoffer, som de kommer i Berøring med; men Or- ganismen er stadig under hele Livet parat til at erstatte disse Tab 31