Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

482 ved Nydannelse af Celler. Mange Dyr skifter (»fælder«) deres Haar-, Fjer- eller Skælbeklædning en Gang om Aaret eller med andre Mellemrum, og paa visse Stadier af deres Udvikling er der andre, der skifter Ham, som Slanger, Insekter, Krebsdyr m. ft. I det hele taget viser Overhudsdannelserne en fremtrædende Evne til Regeneration, længe efter at andre Organer har tabt denne. Noget lignende gælder de Epitheler, der beklæder indre Overflader i Organismen, f. Eks. Tarmvæggene, af hvilke der bestandig af- stødes en Mængde Celler, der følger med og udgør en ikke ganske ubetydelig Del af Ekskrementerne. Foruden Celler udskilles der ogsaa af Fordøjelseskanalens Vægge en Række Sekreter som En- zymer, Slim, Æggehvidestoffer og Salte, der efter at have udført vigtige Funktioner under Fordøjelsen og Fødemidlernes Befordring udtømmes tillige med de ubenyttede Rester af disse. Hvor store Mængder de her nævnte Stoftab udgør, er ofte vanskeligt at bestemme nøjagtigt paa Grund af Maaden, hvorpaa de finder Sted. Men store Fejl kan indløbe ved Opgørelsen af Legemets samlede Stofomsætning, hvis der ikke tages Hensyn til dem, hvilket ret almindeligt netop ikke er sket. Organismernes Stof- og Krafthusholdning. Forholdet mellem Indtægt og Udgift. Naar den i Næringsstofferne eller selve de levende Cellebestand- dele bundne Energi frigøres og anvendes til forskellige Livsvirk- somheder, er det ofte vanskeligt, eller det har hidtil ikke altid været muligt direkte at følge Omsætningen og maale det Arbejde, der udføres. Dette gælder f. Eks., naar den kemiske Energi om- sættes til Lys, til Elektricitet eller til psykisk Arbejde, om hvilke Virksomheder vi foreløbig kun ved eller antager, at de ogsaa kræver Nedbrydning af energiholdigt Stof; og kun undtagelsesvis kan vi maale det mekaniske Arbejde, som en tilsvarende Stofned- brydning finder Anvendelse til. Men derimod er der en anden Energiform, af hvilken der i den levende Organisme ofte pro- duceres særlig store Mængder, som lader sig maale med ret stor Nøjagtighed, nemlig Varmen. Og da vi ved, at Energiom- formningen altid sker ganske lovmæssigt, efter bestemte Ækviva- lenttal, kan Varmemængden benyttes som Enhed ved Maalinger af al den Energi, der i Almindelighed finder Anvendelse i Organ- ismen.