Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

483 Dette er saa meget mere bekvemt, som man direkte kan maale den potentielle (hvilende) Energi, der findes i Næringsstoffer og ellebestanddele, ved at lade disse forbrænde fuldstændigt til ilt- mættede Forbindelser, idet da al deres bundne Energi frigøres i Form af Varme. For forskellige Stoffer kan saaledes Energi- mængden bestemmes ved en Forbrænding udenfor Organismen, og de Tal, der herved vindes, kan derefter benyttes til Maal for den Energimængde, der frigøres, naar de samme Stoffer nedbrydes mer eller mindre fuldstændigt inde i den levende Organisme, hvorom de udskilte Nedbrydningsprodukter giver værdifulde Op- lysninger. Man har da 3 vigtige Holdepunkter for en Opgørelse af den samlede Stof- og Energiomsætning i Organismen, nemlig 1) en Bestemmelse af den Mængde Næringsstof, der optages, hvilket f. Eks. for Menneskets Vedkommende kan ske ved fra den indtagne Føde at trække den Del af Ekskrementerne, der bestaar i de ube- nyttede Rester af denne1); 2) en Bestemmelse af de udskilte Stoffer (Kulsyre, Vand, Urinstof m. m.); og 3) en Bestemmelse af den i Legemet producerede frie Varme, der med stor Nøjagtighed kan maales ved Hjælp af et Kalorimeter. Og Forholdet er da dette, at en stoi Mængde Energi, der anvendes inde i Organismen til Ud- førelse af f. Eks. mekanisk Arbejde (under Blodets Cirkulation, Fordøjelsesarbejdet o. 1.), i Virkeligheden omsættes til Varme, før den forlader Organismen. Naturligvis maa der saa ogsaa samtidig tages Hensyn til, om Legemet forøger sin Stofmasse, hvilket fremgaar dels' af Foran- dringer i dets Vægt, dels af Differensen mellem de optagne Næ- ringsstoffers og de udskilte Stoffers Vægt. Og hvor der da sker Nydannelser ved Assimilation (Syntese), maa man regne med, at en Del af den frigjorte Energi igen bindes ved denne, med mindre dei hertil tages Energi udefra, saaledes som det sker under Kul- syreassimilationen i Lys hos de grønne Planter. Omfanget af selve Driftsstof- og Kraftskiftet maaler man derfor lettest, naar man eksperimenterer med udvoksede Dyr, der befinder sig i stoflig Ligevægt, eller hvis Stoftab og Stofvinding er lige store. Eneigiforbruget2) er imidlertid yderst forskelligt hos forskellige ) Man kan hertil ogsaa lægge den Mængde Ilt, der indaandes, og som lader sig bestemme med stor Nøjagtighed. -) Dette kan som forklaret ogsaa være et Udtryk for Stofforbruget, saa disse to Betegnelser i denne Sammenhæng er identiske. 31*