Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
484
Organismer, beregnet paa Enhed, f. Eks. pr. Kilo eller Gram, af
Legemsvægten (se herom f. Eks. Tabellen S. 465 over Aandedræt-
tets Styrke hos forskellige Dyr og Planter). Det afhænger i saa
høj Grad af det Arbejde, der udføres, og er derfor forholdsvis
ringe hos de fastsiddende Planter, hvis ydre Bevægelser foregaar
saa langsomt, men hos hvilke man dog maa regne med det me-
kaniske Arbejde, der udføres under Protoplasmastrømninger og
Stoftransport. Hos mange fastvoksede eller træge Dyr eller saa-
danne, der ligger hen i en Hviletilstand (Vintersøvn o. 1.), er det
ogsaa forholdsvis ringe. Men hos mange af de mindste Organis-
mer, som Bakterier, Svampe, encellede Alger, Infusionsdyr, Hjul-
dyr o. 1. er det ganske særlig stort, dels fordi disse ofte udfører
særdeles livlige Bevægelser og saaledes udfører et forholdsvis be-
tydeligt mekanisk Arbejde, og dels fordi vi hos nogle af dem, f.
Eks. Gæringsorganismerne og sygdomsvækkende Mikrober, møder
en ganske særlig Evne til at udføre kemisk Arbejde af forskellig
Slags (Gæring, Enzym- og Toksindannelse), og de samtidig i Re-
gelen udmærker sig ved en overordentlig stor Formeringsevne.
Og alle andre Forhold lige vil som før nævnt Stof- og Energi-
omsætningen staa i omvendt Forhold til Legemets Masse, men i
ligefremt Forhold til dets (relative) Overflade, idet jo større denne
er, des lettere vil baade Stofoptagelse og -udskilning kunne finde
Sted.
Hos de Organismer, hvis Legemsvarme paa det nærmeste fal-
der sammen med Omgivelsernes eller i Regelen kun er en Ube-
tydelighed højere end disses Temperatur, vil det ofte være afgø-
rende for Stofomsætningen, om hin er lav eller høj. Paa tilsva-
rende Maade virker den lettere eller vanskeligere Adgang til Næ-
ringsstoffer og til fri Ilt.
Men for den samme Organismes Vedkommende veksler ende-
lig Energiforbruget med Udviklingsstadiet (Alderen), med periodiske
Forhold i dens Liv, med dens øjeblikkelige Tilstand, f. Eks. efter-
som den befinder sig i Hvile, eller den arbejder o. s. v.
En Særstilling indtager imidlertid de varmblodede Dyr med
deres konstante, forholdsvis høje Legemstemperatur. Ti denne
vil i Regelen ligge adskillige Grader højere end Omgivelsernes,
og dette vil da igen afføde et ganske specielt stort Energitab i
Form af fri Varme (ved Udstraaling, Ledning og Fordampning),
som der stadig skal skaftes Dækning for ved forøget Stofnedbryd-
ning. Jo større Differensen er mellem Legemets og Omgivelser-