Hvorledes Mathematiken I Tiden Fra Platon Til Euklid Blev Rationel Videnskab
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1917
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 181
UDK: 510
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Den „analytiske Methode“; „Elementer“.
231
Noget tilsvarende gælder, som vi saa, for Mathematiken Vedkommende hvor
Analyse og en paafølgende Synthese dels har været anvendt til fra den alt kendte
Geomelri at naa tilbage til dens simpleste Forudsætninger og af disse sammensætte
et rationelt System, dels, da et saadant var blevet til, skulde vejlede til dets rette
Brug i yideregaaende Undersøgelser. I begge Tilfælde maatte man sikre sig hver
enkelt Operalions logiske Rækkevidde. Denne Sikkerhed skaffede man sig ved den
alt omtalte Leddeling baade af Analysen og Synthesen, hvormed forbandt sig en
tilsvarende Udvikling af selve det mathematiske Sprog, saa Brugen af el Ord helst
aldrig maatte være vilkaarlig, Betydningen aldrig tvivlsom. Var end Dannelsen af
et saadant Sprog begyndt langt tidligere, var det dog i Forbindelse med Brusen af
den analytiske Methode, at det naaede til den stereotype Fuldkommenhed, som vi
møder i Euklid’s sproglige Fremstilling, og som dernæst holdtes vedlige i den græske
Det er altsaa under Anvendelse af den analytiske Methode, at den Omform-
ning af Geometrien fandt Sted, som tilsidst førte til Euklid’s Elementer. Platon
har vistnok peget hen paa denne Methode; men en Methode selv bliver i Virkelig-
heden først til under Brugen og antager først bestemte Former, naar man gennem
de enkeltes individuelle Arbejder paa de enkelte Opgaver, gennem de Vanskeligheder,
som disse frembyder, og de Midler, som klartskuende Mennesker finder heldige at
anvende over for disse, kommer paa det rene med, hvilke Former der er de bedste
og fuldkomneste. Gennem det Arbejde, som vi skal omtale i det følgende Kapitel
naaede man paa samme Tid til Fuldendelsen af Euklid’s Elementer og af dé Former
og den Leddeling, hvori den analytiske Methodes to Afdelinger, Analyse og Synthese
senere optræder hos Grækerne. Dette ses af, at Euklid i Fremstillingen af sine Sæt-
ninger overalt bruger den for Synthesen foreskrevne Leddeling. Han bruger den
saa nøjagtig, at man overalt vilde kunne opstille den tilsvarende Analyse der ved
den formelle Brug af den analytiske Methode skal gaa forud for den tilsvarende
synthetiske Fremstilling. I det hele og store er sikkert ogsaa, som vi her har gjort
gældende, en Analyse gaaet forud for den synthetiske Fremstilling af Elementerne
En saadan kan ogsaa være gaaet forud for Fremstillingen af mange enkelte Sæt-
ninger. Saaledes kan Euklid’s berømte Bevis for den pythagoræiske Sætning godt
være dannet ved en forudgaaende Analyse af denne da velkendte Sætning og være
en til denne Analyse svarende Synthese. Men under det Arbejde, hvoraf Euklid’s
Elementer er fremgaaet i Tiden fra Platon til Euklid, har man dog sikkert ofte
paa en friere Maade forbundet Analyse og Synthese, dog stadig med det Formaal
sluttelig at laa en saadan fuldi sammenhængende rent synthetisk Lærebygning som
den, vi har i Euklid’s Elementer.
D K t). Vidensk. Seisk. Skr., naturvldensk. og mnthem. Afd., 8. Bække, I. 5.
31