Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 telaftaler tidligere gav Forholdet, er nu forsvunden, og Prisen kan kun rent mo- mentant synke ned under Produktions- omkostningerne. Disse Fordele var saa øjensynlige, at Konventionen, der kun gælder for 5 Aar ad Gangen, i August 1907 forlængedes til 1. September 1913, samtidig sluttede Rus- land sig paa visse særlige Betingelser til Konventionen. I Marts 1912 er den atter forlænget for yderligere fem Aar, til 1. September 1918. Dog har England og Italien anmeldt at ville udtræde fra 1. September 1913. For Italien, hvis Suk- kerproduktion nu overstiger Konsumet, vil dette sikkert have til Følge, at det med et Præmiesystems Hjælp vil kunne eks- portere sin Overskudsproduktion. For England, hvor Begejstringen for Brysse- lerkonventionen i Følge Sagens Natur aldrig har været stor, vil Fordelen være, at det kommer til at staa langt mere frit end før, det vil som i tidligere Tid kunne optræde som Modtager af præmiebelagt Sukker eller vil kunne søge at forøge sin indenlandske Roesukkerproduktion eller understøtte Importen af Koloniernes Rør- sukker. For Danmark fik Sukkerkonventionens Indgaaelse en lignende stor Betydning som for de andre sukkerproducerende Lande. Den almindelige Stigning, som fandt Sted i Sukkerpriserne, var naturlig- vis til stor Gavn for Industrien, de mere rolige Forhold paa Sukkermarkedet lige- ledes. Men størst Betydning fik den for Udsigterne for en dansk Eksport. Nogen større Eksport af Roesukker fra Danmark har der i tidligere Tid med de forholdsvis ringere Produktionscifre na- turligvis ikke kunnet være Tale om; der udførtes dog et meget mørkt Efterprodukt i nogen større Mængde, i 1896 stigende til ca. 6 Mill, kg, men efterhaanden faldt dette dog delvis bort paa Grund af større Hjemmeforbrug. Da Brysselerkonventio- nen var traadt i Kraft i 1902, hørte Eks- porten dog saa godt som helt op, idet vor Beskyttelse saavel paa raffineret som paa uraffineret Sukker da var større end de ■før angivne Beløb, og der derfor blev paa- lagt dansk Sukker en Straffepræmie i alle til Konventionen hørende Lande. Ved Fornyelsen af Konventionen i 1908 havde dog England forbeholdt sig Ret til at und- lade at paalægge Straffetold, og Udførse- len til England begyndte atter, i 1911 var den steget til ca. 5,7 Mill. kg. Toldloven af 1908 forandrede dette Forhold i høj Grad, idet Beskyttelsen nu blev saa lav, at den ikke over- steg den af Konventionen tilladte »Over- told«. Den faste, internationale Kom- mission i Bryssel, som vaager over, at Konventionens Bestemmelser følges, har i sit Møde den 27. Oktober 1911 fast- slaaet, at de danske Love kun giver det raffinerede Sukker en Overtold paa 5,98 Frcs. — tilladeligt er 6 Frcs. — og Roe- sukker 3,47 Frcs. — tilladeligt er 5,50 Frcs. —, som Følge af hvilket den i 1903 paalagde Straftold ophævedes. Herved er dansk Sukker blevet ganske ligestillet paa Verdensmarkedet med Sukker fra alle Konventionslandene, og fra i Aar at regne er jo da ogsaa paabegyndt en Eksport i stor Stil, idet ca. 52 Mill, kg Sukker — til en Værdi af omtrent 10 Mill. Kr. — er blevet udført. Om denne Eksport vil vedvare at kun- ne finde Sted til lønnende Priser, er et Spørgsmaal, som næppe lader sig besvare i Øjeblikket; dertil er det alt for afhæn- gigt af, hvorledes en stor Mængde For- hold vil udvikle sig her og i Udlandet. Sukkerkonventionens Bevarelse vil na- turligvis være af største Betydning her- for, og det kan ikke nægtes, at Mulig- hederne for, at Konventionen kan briste, er rykket nærmere siden England er ud- traadt; ogsaa Ruslands særlige Stilling gi- ver i denne Henseende Anledning til en Del Bekymring. Paa den anden Side sy- nes de europæiske sukkerproducerende Lande at være saa tilfredse ved at være sluppet væk fra hele Præmiesystemet, al