Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

15 fenhed, men kun de blödere Sorter ere let tilgængelige, og derfor er man førft i be senere Aar begyndt at eftersöge og bearbejde de haardere Stenarter i særlige StenbrUd til BrUg for Vejvedligeholdelsen; endnu anvendes væsentligt Muslingekalk og Jnrakalk, der ere middelhaarde og derfor egnede til dette BrUg, hvor Færdselen ikke er betydelig; dog be- niærkes det, at Vejene snaes i Udpræget tørt Vejr. Af haarde Stenarter anvendes for- trinsvis Porfyr, Basalt og Granit; denne sidste er dog mindre god, da den er noget grovkornet og spryd; og de to fprstes Anvendelse er begrænset af Transportforholdene, idet de klln haves paa visse enkelte Steder. Paa et saadant har Regeringen i 1886 indkøbt et bekvemt beliggende Areal i Urach, hvor der findes store Lejer af god Vasalt, som fabriks- mcessigt brydes, slaaes til Skærver og aflades i Jernbanevogne; betydelige Mængder erholdes herved, saaledes i 1888 7513 cbm. (1125 Kbfvn.); indladede i Jernbanevogne paa Urach Station koste Skærverne Værket 6,ei Mk. og 8 Mk. pr. cbm. (38,13 og 46,49 Kr. pr. Kbfvn.) henholdsvis Uden og med 4 °/° Forrentning og 5 å 10 °/o Amortisation. Sandgrils eller Sand findes saa godt som ikke i Würtemberg, og Prisen er i hvert Fald saa hpj — indtil over Skcerveprisen — at man maa renoncere derpaa til Vej- vedligeholdelse. Statsvejene i Würtemberg vedligeholdtes tidligere Udelukkende ved Hjælp af det saakaldte „Flicksystem" (o: pletvis Udbedring), om hvilket henvises til hvad der er meddelt ved Omtalen af Storhertugdømmet Badens Vejforhold. Dels som Folge af Mang- lerne ved dette System, der i Würtemberg blev bedomt temmelig strengt, dels paa Grund af for knappe Bevillinger tit Anskaffelsen af Vejmaterialier, vare Vejene komne i Forfald, hvilket bl. A. godtgjortes ved en i 1884 foretagen almindelig Profilmaaliug for hver 100 å 500 m. af alle Landets Statsveje, ved hvilken Afslibningen viste sig at være skreden saa stærkt frem, at der vilde kræves ekstraordinære Arbejder til et Belpb af 1,120,000 Mk. (hen- ved 1 Mill. 5kr.) for at retablere Forholdene. Som Folge heraf vedtog man ekstraordinært at anvende 70,000 Mk. aarlig i 16 Aar og samtidig nt gaa over til at anvende Nybelceg- ningssystemet; og herved ere fortrinlige Resultater opnaaede. Da Würtemberg som nævnt for stprste Delen er meget fugeret og tildels et Bjergland, have Vejene ofte betydelige Stigninger, paa hvilke det i hvert Fald er vanskeligt og bekosteligt nt anvende Hestevalse; og det blev derfor npdvendigt, netår man vilde nybelceggc, da at anvende Dmnptromling tit Skoervelagets Baning. De førfte Forspg med Damptromler foretoges i 1883—84. Man lejede en, Mnskinfnbriken G. Kühn i Berg til- hprende, 19 Tons Damptromle, der anvendtes til Tromling af en 30 km. (c. 4 Mil) lang Korebanestrcekning med Stigninger indtil 1:9, nybelagt med Kalkstensstcerver; man kunde daglig fasttromle 78 cbm. (c. IP/2 Kbfvn.), og Prisen var 0,67 Mk. pr. cbm. (3,87 Kr. pr. Kbfvn.) fraregnet Udgiften til Vanding og Daglejere. Som Fplge nf dette gunstige For- spg nnskaffedes i 1885 de to førfte Damptromler fra fornævnte Maskinfabrik; de have en Tjenestevcegt (3: inkl. Brændsel og Band) nf 13,s Tons, og bestaa af et System med 4 Valser, to foran og to bagved, der mellem sig boere Kedlen og Maskinen; de 4 Valser have tilsammen c. 2 m. Brede, og ndpve et Tryk af 94 kg. pr. 1 cm. af Drivvalsens Bredde eller af c. 493 Pd. pr. lpb. Tomme af Valsebredden, medens de hos os almindeligt brugte Hestetromler med en Vcegt af c. 10,000 Pd. og 4 Fods Bredde fun give c. 208 Pd. pr. løb. Tomme. Foruden selve Tromlerne anskaffedes tillige en Art flyttelig Remise, der samles cif Flager, og en Pumpe paa Hjlll samt diverse Vandvogne; og Maskinen blev straks sat paa en haard Prpve i Retning af Anvendelighed paa stærke Stigninger, idet den paa Vejen til Arbejdsstedet nmatte passere Stigninger paa indtil 1:8, hvad den uden Anstrcengelse og med rimeligt Cokes-ForbrUg formaaede at præstere. Siden den Tid er