Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

År: 1892

Forlag: R. S. Møllers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 34

UDK: 625.7 Indb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
80 et almindeligt Dceklag; ved denne Beregning af hvad de senere Fornyelser af Mosaik- Dceklaget vilde koste er det paaregnet, at 25 °/o af de gamle Sten atter funnc bruges, hvorimod Værdien af det pvriqe kasserede Materiale ikke er sraregnet. Som foran er anført har Baurath Gravenhorst foretaget Slidmaalinger paa Stade-Distriktets Veje; og da disse Maalinger, som ere foretagne i Lobet af 11 Aar og synes ubførte med stor Omhyggelighed, frembyde Meget af Interesse, meddeles korteligt ResUltaterne heraf. Maalingerne ere væsentlig foretagne ved Nivellement med særligt fintmærkende Nivellerinstrument og Nivellerstang; ogsaa en Profilograf af samme Konstrllktion som anvendt i Bayern er benyttet; men han har dog foretruffet og væsentligt benyttet Nivellerinstrumentet. Ved nt se Profilografen i Virksomhed viste det sig ogsaa, at dens Opstilling var meget omstændelig, og at der paa Grand af mang- lende Stabilitet maatte anvendes en saa stor Forsigtighed ved dens BrUg, at den i sin nuværende Skikkelse ikke kan betragtes som praktisk; dog godtgjorde foreviste Profiler fra en Række af Aar, at den fuldtud var i Stand til at optegne nøjagtige Profiler, saa at endog en enkelt fremstaaende Skærve kunde ses i flere Profiler fra samme Sted i stedse mere afslidt Stand: Profilografen maa derfor antages i en forbedret Skikkelse at kunne give fyldestgorende Nesnltater. Bevarelsen af Fikspunkterne stete ved disses Overdækning med Jord. Gravenhorsts Forsog gik nu navnlig ud paa at undersoge: 1) hvilken Ind- flydelse Overdækning med SandgrUs har pan Sliddet, 2) hvilken Skcervestörrelse er den rette, og 3) hvor stort Sliddet er af forstellige Materialier. — Den forste Række Forsog ved- rørenbe Sandgrilset foretoges paa tre forstellige Strækninger, af hvilke a) den ene bestandigt holdtes godt dækket med SandgrUs, hvilket krævede 2,5 cbm. aarligt pr. 100 m. eller c. 0,7 Kbfvn. pr. 100 Favne, b) den anden dcekkedes med det i Hannover reglementerede aar- lige Kvantum Sandgrns, nemlig 1,26 cbm. Sandgrus pr. 100 m. (c. 0,36 Kbfvn. pr. loo Favne), og c) den tredie flet ikke dcekkedes med SandgrUs; paa disse tre Strækninger, hvor den 3,6 m. (c. 11,5 Fod) brede Korebane wvrigt var Under ganske samme Forhold, Ud- gjorde den aarltge Slidhvjde gennemsnitlig: ved a — 2,13 mm. hvilket svarer til Dceklagets Varighed i 27 Aar „ b — 3,65 mm. — — — i 16 „c — 5,n mm. — — — i 11 idet Dceklaget, der bestod af 40 cbm. Skærver pr. 100 nt. (11,28 Kbfvn. pr. 100 Favne), fik en Middeltykkelse nf 74 mm. i fast Maal — nemlig 2/ø af Mnterialmcengden (40 cbm.) divideret med Arealet (100 m. X 3.6 m.) —, hvorhos Overfladesliddet antoges at forholde sig til Sliddet i Dceklagets Indre som 8:3 (saaledes som foran er angivet). For dernæst at se, hvilken Ökonomist Betydning Sandgrus-Overdcekningen har, beregnedes Prisen for 1 mm. Dceklaghojde til 6,3« Mk. nemlig 469 Mk., som erfaringsmæssigt er den virkelige Pris pr. 100 m. for dette Dæklag, divideret med 74); heraf folger nt Besparelsen ved al- mindelig Grusning bliver 6,84 Mk. X (5,n -r- 3,55) — 9,8P Mk., med Fradrag af Be- kostningen ved GrUsningen 1,s° cbm. å 3 Mk. — 3,75, altsaa en Besparelse af 6,14 Mk. aartigt for 100 nt., hvilket bliver c. 15 °/o af den aarlige Vedligeholdelses Gennemsnits- bekostning, der ved alle 3 Vejbaner kan sættes til 40 Mk. pr. 100 m. (2678 Kr^pr. Mil); og pan lignende Maade findes Besparelsen ved bestandig god Grusning at vcere 28 °/o. Naar SandgrUset ikke bliver alt for dyrt, er der altsna en ikke Ubetydelig pkonomisk^Fordel ved Overdækning med Sandgrus, hvorhos Kprebcinen er langt behageligere for Færdslen og skaaner Hestenes Hove. — Den anden Ncekke Forspg vedrorende Skcervestprrelsen anstilledes med Rullestens-Skcrrver af 2l/3, 2 og l1 2" Stprrelse, idet disse Skærver anvendtes i