Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

2 Vore mere befærdede Veibaner indeholde i Reglen et Bundlag, bestaaende af Paksteen paa en knyttet Næves Stprrelse eller derover, eller af meget grovt staaede Steen, eller af grovt harpet GrUs, alt saaledes at Bundlagets Overflade regllleres ved den saakaldte Rangering, der bestaaer af noget mindre Steenstjcerver, og tillige saaledes, at Bundlaget sikkres mod Synkning i UndergrUnden (Veiplanum) ved et Lag Sand, hvor denne er plastisk Leer eller Torv, samt ved lidt Leer, hvor den er löst Sand. Tykkelsen af dette Bundlag er forskjellig efter Færdselens Størrelse og Art, Valget af det Materiale, hvoraf det konstrueres, afhænger meest af, hvad der haves billigst; og der er ikke nogen væsentlig Dissents om Bundlagets rette Konstruktion, hvorfor Nutidens Bestræbelser efter at erholde bedre Vejsystemer i det hele taget ikke angaae Bundlaget. Ovenpaa Bllndlaget anbringes det saakaldte Dceklag, der er Gjenstand for Af- flidning paa Grnnd af Færdslen, og som folgelig jevnlig maa fornyes enten totalt ved Nybelcegninger efter Forlpbet af en Række Aar, hvori der dog altid tidspres mindre Repa- rationer, — eller aarligt ved pletvise Udbedringer. Det cr hovedsagelige« dette Dceklag, som giver Anledning til de store Materialforbrug, og NUtidens Bestræbelser for at frem- kalde Materialbesparelse angaae derfor Dceklagets rette KonstrUktion og rette Pasning. Dceklaget bestaaer hos os enten nf flanede Steenskjcerver med l1/?' å 2" Diameter, eller af harpet Grans af en lidt mindre Storrelse, Alt i en Tykkkelse af 2" å 4"; det Udlægges ovenpaa Bllndlaget, valses saavidt muligt fast Under Vanding og Tilfprsel af det saakaldte Sandgrus, det er grovkornet, starpt og helst bindende Sand, hvis Opgave er at udfylde MellernrUnnnene mellem Stecnskjcerverne eller det harpede GrUs. Er dette Sidste rundt og glat, vil Valsen i Reglen ikke alene kunne bane Veien, og Våningen fore- gaacr da forst efterhaauden ved Færdselens egen Hjcelp. Med skarpt harpet Grus som i Thy eller med Steenstjcerver er man derimod i Stand til ved Valsning p. p. i Lpbet af en Dags Tid at fremkalde en temmelig fast og glat Bane, som navnlig i Begyndelsen er meget behagelig at kjöre paa. De Valser, der hos os hidtil have næret brugte, ere Steen- eller Jernvalscr veicnde 7000 å 14000 Pd. med en Bredde af 4 å 5 Fod. I Udlandet bruges som fornævnt i Hovedsagen kun Steenflug. Vanskelighederne ved Dceklciget vise sig imidlertid forst efterhaauden som Afslibningen finder Sted. Banens Overflade bliver nemlig temmelig hurtigt knopret, idet Steenskjcervernes Hoveder eller Spidser rage meer eller mindre frem af Overfladen, og fremkalde Stpd, der i hpi Grad forøge Sliddet. Hvis Vanen altid var glat som et Stuegulv, vilde Sliddet fun være en ringe Brokdeel af det effektive Slid; men hine Uafladelige Smaastod fremkalde deels en Kmlsning af de Skjcerver, som rage op over Overfladen, og deels en Forstyrrelse af de omgivende Smaasteens Leie i Banen, hvorved der opstaaer Bevægelighed og Löshed i denne; heraf følger atter, at der fremkommer nye Smaatoppe, at Banen endog belemres med lyse Steen, der fremkalde ciibnu flere Stod og Forstyrrelser; og tilsidst vise disse sig som ftørre eller mindre Fordybninger i Banen. Ophcrkker man et saadant i flere Aar benyttet Dæklag, i sin Tid konstrueret normalt af skarpkantede Skjcerver under Tilforsel af c. 25 % Sandgrils, vil man finde, nt det ophakkede Materiale ingenlUnde længer er skarp- kantet men i Hovedsagen kun indeholder rilnde Steen, og at der imellem disse sindes ikke mindre end 50 å 70 °/o Steemneel. Dette beviser tilfUlde, at Dceklagets Ddelceggelse ikke fremkaldes ved en regelmæssig Afslibning, men ved idelig Stpd og Tryk, der destrUere Dceklagets Indre. Efter Meddelelse fra JngenieUrkaptain E. Jensen, der i sin Tid i Odense Distrikt foretog en Række Slidforspg, er paa en knopret Bane tilmeb Sommersliddet stprre end Bintersliddet, fordi Stpdene virke haardest naar Vanen er tør; paa en glat Bane er