Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift
År: 1892
Forlag: R. S. Møllers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 34
UDK: 625.7 Indb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Bintersliddet derimod stprst, fordi en Afsiibnmg fremmes ved Paavirkning af FUgtighed.
Overhovedet give de knoprede og ujet)tie Baner Anledning til et Urimeligt stort Material-
tab, hvilket til Ex. fremgaaer af Rapporten angaaende Hannover, hvor det efter Graven-
h orst er anført, at en KlinkechaUssee med en fuldstændig glnt Bane havde et Slid af ‘zla
Millimeter, medens en almindelig Steenskjærvechanssee Under aldeles samme Færdselsforhold
havde et aartigt Slid af 4 Millimeter, eller et 6 Gange sna stort Slid, uagtet Materialet
i en Klinke er mindre Haardt og yder adskillig mindre Modstand end Materialet i en
Granitstjcerve. Misforholdet ligger altsaa ikke i Materialets Art men i dets Form, Stør-
relse og Anvendelsesmaade.
For at made Bod paa det bestredne Onde hnr man hidtil deels bevæget sig i
Retning af smaa Skjcerver (1 å P/2"), deels i Retning af store (l3/* å 3H), og deels har
man mildnet den haarde Steenbane navnlig om Sommeren i tørt Veir, ved jevnlig at ftrø
SandgrUUs ud over den.
De smaa Skjcerver give en glattere Bane og altsaa Anledning til færre Stod, men
da en Steenskjcerves Modstandsevne er proportional med Qvadratet af Skjcervens Diameter,
følger heraf ogsaa, at de smaa Skjcerver under lige Forhold lettere knUses, end de ftørre.
Dette har ført til, at man har foretrukket 1 å P/2" Skjcerver paa Bete med Færdsel
af let Art, og P/4 å 2" Skjcerver, hvor der fandtes svcer Færdsel; men at gaae ud over
2" Skjcerver har man hidtil ikke fundet hensigtsmæssigt, fordi Banen derved blev altfor
ru og ubehagelig.
Ved Hjcelp af de i Würtemberg, Wiesbaden og Hannover i de sidste Aar
anvendte store Dampvalser, der veie 25,000 å 30,000 Pd. paa en Bredde af 6 Fod,
er man imidlertid kommen til det meget vigtige ResUltat, at 3 å 5" Skjcerver ere meget
vel anvendelige, fordi man ved Valsens stcerke Tryk erholder et meget fast Leie for de
enkelte Skjcerver, samt en Uventet glat Baneoverflade; navnlig ere de i Würtemberg saa-
ledes etablerede Dceklag af en fortrinlig Godhed og en meget stor Varighed. I Wies-
baden, hvor disse Veie knapt vare saa gode som i Würtemberg, angives dog Varigheden
at bære mindst */3 Deel ftørre end ved almindelige Skjcervebaner valsede med Hestevalse.
Resnltaterne have vcrret saa ipinefaldende smukke, at man hUrtigt har indfort Anvendelsen
af Dampvalser endog i en temmelig stor Maalestok, og at denne Anvendelse stadigt er i
Stigning. Er Dceklagets Varighed mindst V8 Deel stprre, vil følgelig Materialforbrnget
ogsaa vcere mindst */» Deel mindre, hvilket hele Landet over repræsenterer en aarlig meget
stor Kapital. Hertil kommer, at den aarlige Udgift til de smaa Udbedringer as Huller og
Lpsheder i en hestevalset Skjcervebane er adskilligt ftørre end Udgiften til det tilsvarende
Arbeide paa en dampvalset Bane, fordi der i denne forekommer færre Huller og Losheder;
og den hertil svarende aarlige Besparelse, der endnu ikke kan angives, tør heller ikle
vurderes lavt. Denne nye DæklcrgskonstrUktion er derhos i sig selv yderst plausibel; man
har forøget Vejbanens Modstandsevne ved at anvende gjennemsnitligt 4" Skjcerver, fordi
disses Modstand mod KnUsning er c. 7 Gange saa stor som V/2" Skjcerver og 4 Gange
saa stor som ved 2" Skjcerver; og man har derhos fjernet Banens Tilboielighed til at
blive knopret og fremkalde Stpd ved nt sammentrykke ben meget stærkt og derved give hver
enkelt Skjcerve et meget fast Leie. I Wiesbaden saaes en 5 Aar gammel dampvalset
Bane, der ncesten heelt igjennem var jevnt afslidt saagodtsom uben Huller; og i Han-
nover forevistes et Stykke af en Anret iforveien opbrudt Bane af samme Slags, hvilket
Stykke, uagtet det i 1 Aar havde været udsat for Frost og Regn, dog endnu havde Ud-
seende og Fasthed som Beton. Denne nye Dceklagsmethode kan derfor allerede nu siges at
have et stort finantsielt Vcrrd og det saameget mere, som Dampvalsningen ikke koster mere