Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

»6 Magnetisk Felt. Fig. 40 angiver den punkterede Retningen magnetisk Nord—Syd Figuren ses, at D = Hin „ saa at man har lim Linie og af (2) (3) Fig. 40. T ~ 71 HM Paa Magneten hænges nu to Messingvægte p hver paa sin Side af Om- drejningsaksen i Afstanden b fra denne, og den ny (større) Sving- ningstid Ti maales. Man har da T1 = A/4±Si 1 v HM Af (1), (2) og (3) beregnes //, som er knap f Dyn, nøjagtigere 0,174 Dyn (ved Division af (3) med (2) findes A, (1) og (2) giver da M:H og HM). Ved Hjælp af Hældningen findes let I og V, se Fig. 39. (Opgave Nr. 13). Forandringer i Misvisning og Hældning. Linier gennem Steder med samme Misvisning kaldes Isogoner- deres Hovedretning er Nord- Syd, men deres Form er uregelmæssig. Isogonen med Misvisning 0r Agonen, gaar mod Øst omtrent gennem Petrograd, mod Vest gennem Amerika. Paa de magnetiske Poler (Boothia Felix og et Sted Syd for Australien) er Misvisningen ubestemt, fordi Retningen magnetisk Nord Syd er ubestemt, paa de geografiske Poler er den ligeledes ubestemt, fordi Retningen geografisk Nord—Syd er ubestemt. Linier gennem Steder med samme Hældning kaldes Isokliner, deres Hovedretning er Øst—Vest. I Aklinen er Hældningen 0, den ligger i Nærheden af Ækvator. Paa de magnetiske Poler er Hæld- ningen 9Oo og bliver mindre, efterhaanden som man nærmer sig til Aklinen; Nord for denne vender Nordpolen nedad, Syd for denne vender Sydpolen nedad. Misvisningen forandrer sig i Tidernes Løb. Hos os var den en Gang østlig, i 1660 blev den 0; derefter blev den vestlig, naaede sin største Værdi i 1807 (I8V20) og er siden den Tid stadig bleven mindre. Nu er den i København knap 9°. Hældning og Intensitet forandrer sig ogsaa i Tidernes Løb.