Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Magnetisk Felt. 37 I Dagens Løb finder der smaa Svingninger Sted i Misvisning og Hældning. De kan være ret betydelige, særlig i Polaregnene, samtidig med at der er stærke Nordlys. Linier gennem Steder med samme Intensitet kaldes Isodynamer, deres Hovedretning er Øst—Vest. Som Eksempel paa de aarlige Forandringer anføres følgende Værdier fra det magnetiske Observatorium i Rude Skov ved Holte; Tallene gælder for Midten af det paagældende Aar: Deklination H Inklination 1909. 9° 35,9' 0,17386 680 43,9' 1910. 9° 28,7' 0,17375 68° 44,2' 1911. 9° 20,4' 0,17359 68° 44,8' 1912. 9° 12,2' 0,17342 68° 45,4' Fig. 41. Den elektriske Strøms magnetiske Felt. Ørsteds bekendte Forsøg viser, at der er et magnetisk Felt uden om en Leder, hvorigennem der gaar Strøm; Kraftretningen bestemmes som før omtalt ved Holtens Regel: Hold højre Haand tæt ved Strøm- men med Haandfladen mod Nordpolen og Fingerspidserne i Strøm- mens Retning; Nordpolen paavirkes da til Tommelfingersiden. Kraftlinierne kan paavises ved at stikke en lodret Kobbertraad gennem et lille Hul a i en vandret Pap- plade med Jærnspaaner og sende en stærk Strøm gen- nem Traaden. Banker man paa Papiret, ser man, at Kraftlinierne er Cirkler; deres Retning findes ved at tænke sig en Nordpol anbragt et Sted i en Kraftlinie og anvende Holtens Regel. Gaar Strømmen fra Læseren ned gennem a, viser Pilene , ■ •, -. ; - . Kraftliniernes Retning. De bli- ; \ <• ver dog selv med stærk Strøm ret utydelige og ses bedst ved at lægge Kobbertraaden vandret paa et Bord og Papiret med * '• • Jærnspaaner ovenpaa (Fig. 42). Flg’ 42‘ Naar en Strøm paavirker en Pol, maa Polen ifølge Sætningen om Aktion og Reaktion ogsaa paavirke Strømmen; ved Forsøg kan dette vises saaledes. Vinkelret paa Midten af Magneten iVS (Fig. 43) er der