Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

7 luft, der kan antændes og brænder med et Knald som et Skud, og da først bliver til Vand. Brint- flammen lyser svagt, men varmer stærkt, især naar man leder ren Ilt dertil, idet den da kan smelte Me- taller og Stene (Jern, Platin, Flint), som ellers ikke kan smelte i den stcerkeste Ovnild. Brint er den letteste af alle Suftarter (14—15 Gange lettere end Luftens, hvorfor den og Gas anvendes til Lnstballoner. Brinten fremstilles af Vandet ved at lade et Metal (Kalium, Natrium, Jern, Zink) adflille det og uddrage Ilten deraf (ved stærk Varme eller Elektricitet kan ogsaa Vandet adstilles). Kastes lidt Kalium paa Vand, antændes Brinten deraf ved den Varme, der udvikles ved Vandets Adskillelse, ligeledes Na- trium i varmt Vand; Jern og Zink adskiller fyrst Vandet, naar de er glodende, eller en fortyndct Syre tilsættes. Kommes for- tyndet Svovlsyre Paa Zinkblik i en Flaske med Tragt og Af- ledningsrpr, kan Brinten antændes ved Enden af dette, dog ikke fpr Luften i Flaflen er uddrevet (prpves ved at lade Brinten strpmme op i et Prpveglas og antænde den deri, hvor den giver Knald, hvis den er blandet med Luft). Brinten kan ogsaa op- samles over Band ligesom Jlt, og spres da et tændt Lys op deri, slurkes det, men Brinten antændes. For at faa Knaldluft, fyldes over Nand førft x/s af et Cylinderglas med Jlt fra en Flaske og Resten (Vs) med Brint, Glasset lukkes og aabnes igen, naar Knaldluften antændes. Overalt, hvor der opftaar Ild, foregaar der en kemisk Forbindelse, hvorved der altid Udvikles Varme, men ikke altid Lys (Ild), f. Ex. ved Aande- brættet, Gcerinq og Forraadnelse, hvor Kulstof og Brint forbinder sig med Luftens Jlt, ved Kalkens Lcestning ö. e. Forbindelse med Vand o. s. v. For-