Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

8 skellige brændbare Stoffer antændes ved meget for- skellig Varme, s. Ex. Fosfor kun ved 60 0 C., Svovl ved 260 °, Brint ved 7—800 °, Kulstof ved 9—1000 °, Jern ved 15—1600 °. Kul- Enhver Flamme er en brændende LUftart, hyppigst tzrinte. Gas, der mest bestaar af Brint, men ogsaa indeholder KUlstof, som gør Gassen lysende, idet Kullet kommer til at gløde i Brintflammen. I et tændt Lys ses 3 adflilte Dele, et indre mørkt Rum, hvori Gassen Ud- vikles, en lysende Det udenom, hvori Kullet gløder i den brændende Brint, og en ikke lys, men meget varm Skal yderft, hvori baade Brint og KUlstof forbrænder fuldstændig. Afkøles Flannnen ved en lang Tane eller en kold Genstand, som holdes deri, oser den eller en Del af Kullet gaar bort Uden at brænde, det samme fler, naar man brænder et meget kulstofrigt Stof, s. Ex. Benzin, Terpentin, PetroleUm, Olie eller Tran. Spiritns derimod oser ikke, fordi bet kun inde- holder lidt Klll og derfor ogsaa kun lyser svagt. Et Lampeglas hindrer fulftofrige Sloffer fra at ose, fordi Luftstrømmen forbi Flammen derved baade bliver stærkere (mere Ilt fyres til) og varmere (Flammen afkples ikke saameget som ellers). Holdes et Glasrpr i den mørke Del af et Lys, strpmmer Gassen ud af Rpret og kan teendes ved Enden, flyttes Rpret op i den lyse Del, gaar der Knlstpv gennem Rpret, ligesom det afsætter sig paa en kold Genstand, f. Ex. en Skaal, der holdes i Lyset; i Spiritusflammcn derimod afsættes intet Kul paa Skaalen. Ogsaa af Brænde, Torv og lscer Knl Udvikles Gas, som brænder i Flammen, der blusser op, naar