Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
ber er Sufttræf, men i Mangel deraf brænder med
Os eller Røg. Ved Forbrænding nden Lnfttrcek (tør
Destillation) samler Gassen sig uden at brænde, og
tilbage bliver Trceknl af Træ, Koks og Cinders af Knl-
StenkUl, Benkul af Ben, Horn o. m. Ved Lufttræk ltof.
brcellder Trækns Koks og Cinders Uden Os og Røg,
Trce, Tvrv og Stenkul ikke. Rogen afsætter Sod, som
er Kulpulver m. m. og anvendes til Konrog. Trækul
indsukr ildelugtende Stoffer, f. Ex. af Syge og Lig,
og anvendes derfor til Rensning af Luften, Drikke-
vandet og Brændevin (Fnsel), Ben kul borttager
Farver, f. Ex. af Sukker, Vin og Saft. Almindelige
gasrige (bituminøfe) Stenkul er let antcrndelige
ligesom Trækul, Torv og Trce, hvorimod de gasfattiqe
bornholmske Kill, Antrncit (Stenkulsknapper), Koks
og Cinders antændes mindre let, og endelig Grafit
(Blyant) og især Diamant antændes vanskeligt.
Diamanten er rent Killstof, Grafit næsten rent, Trækul
mindre. Stenkul mindst rent Kulstof, idet de foruden Aste
indeholder Ilt, Brint, Kvælstof og Svovl. Paa Gas-
værkerne globes Stenkul uben Lufttræk, hvorved Kokes
(og Gaskul) bliver tilbage og Gassen gaar bort gennem
Rør og Renseapparater, samt opsamles over Vand i
en stor Gasklokke, hvorfra den atter drives nö i Gas-
ledningerne og antændes ved Gasbrænderne. Disse
har' flade og ikke runde Huller, for at Gassen skal
lyse bedre og ikke ose, Flammen afsætter jSob paa en
kold Skaal, som holdes deri.
I Ratnren udvikles ogsaa Gas af Stenkul, Tørv
og Dynd (GrUbegas, Sumpgas), men denne indeholder
mindre Kulstof og mere Brint end den tun flige Gas.