Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
10 Begge danner en Slags Knaldluft med Ilt (Luften), hvorfra Explosioner i Kulgruber, Kakkelovne og Vce- relser med utætte Gasror hidrører. Den naturlige Gas strømmer undertiden op af Jorden, f. Ex. ved Boringer, ved Dyndvulkaner, ved Baku i Kaukasien, hvor den bestandig brænder, og ved Petroleumskilderne, hvor den driver Olien op af Jorden. Opvarmes lidt Spiritus med 4 Gange saameget Svovlsyre i en Kolbe med Afledningsror, udvikles Gas, som kan antændes ved Enden af Rpret eller opsamles over Band. Fyldes herover */4 af et Cylinderglas med Gassen og 3/4 med Ilt fra en Flaske, faas Knaldluft ligesom med Brint og Ilt. Den kUllstige Gas renses ved Afkøling i Rpr for Tjære, som ved Kogning (Destillation) kan adskilles i Tjæreolie og Asfalt (Beg). Af Tjcereolien faas bl. a. Benzin (Pletvand), Anilinfarver og Karbolsyre, der modvirker Forraadnelse og Snlitsot. Tilsvarende findes i Naturen Bjergtjære, Tjcereolie (petroleum) og na- tUrlig Asfalt, der ligesom den kunstige anvendes til Brolægning m. m. Kul- Ligesom Gassens Brint brænder med Luftens Ilt syre, til Vand, saaledes brænder dens Kulstof med Ilten til en usynlig LUftart Kulsyre (bekendt fra Sodavand, Dl og andre brusende Drikke), som tillige med Vand udvikles ved Aandedrcettet, Forbrændingen, Gæring og Forraadnelse. Det naturlige Bygningsmateriale Kalksten (Kridt, Marmor, Limsten) bestaar as Kulsyre og Kalk, som kaldes brændt Kalk, fordi Kalkstenen brændes (glsdes) for at faa Kulsyren bort. Kulsyren kan ogsaa uddrives af Kalkstenen med en fortyndet Syre, som Saltsyre eller Salpetersyre (Skedevand), og