Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

16 men i et Glas, oplpses Guldet. Ridses et Navn eller lignende i et tyndt Lag Vox paa en Glasplade, kan det cetses ind i Pladen enten med Fluorbrinte, som udvikles af Flnsspatpulver og Svovlsyre i en Blyskaal ved Varme, eller af Flussyre, som hæl- des paa Pladen af en Guttaperkaflaste. Klor. Grundstoffet Klor kan faas af Saltsyre, ved at adflille dens Klorbrinte (med BrUnsten) i Klor og Brint. Klor er en gulgrøn, meget tung Luftart med stærk angribende Lugt, man faar Hofte og Betændelse i Suftrøret deraf. Den er saa ild nærende for Me- taller og Brint, at s. Ex. Kobber og Antimon i Pulverform antcender sig selv deri, og at en Blanding af Klor og Brint exploderer med et Knald i Sollys, idet de forbindes til Klorbrinte, der hverken er ild- ncerende som Klor eller brændbar som Brint (sml. Knaldluft og Vand). Derimod er Klor ikke Ubnæreiibe for Kulstof som Ilt, hvorfor et tændt Lys oser i Klor, idet kun Brinten brænder. Klor bleg er Farvestoffer som Indigo, Lakmus, Blæk o. s. v., hvorfor Klor- vand (Vand, der har indsuget Klor) anvendes til at borttage Skrift og Farver, og opløst Klorkalk cm- vendes til Blegning af Linned (ikke Uld og Silke), idet Tojet tillige flylles i surt Vand for at uddrive Kloret fra Kalken. Klor renser ogsaa Luften for Gæringsstoffer, der indleder Forraadnelse, og Smit- stoffer (Bakterier), som medfører Sygdomme, hvorfor Rygning med Klor i befængte Lokaler anvendes. Fortyndet Saltsyre hældes paa smaa Stykker Brunsten, hvormed en Kolbe er fyldt, og varmes lidt, hvorved Klor drives nd af Rpret og kan opsamles paa Bunden af en Flaske, hvor dens gulgrønne Farve kan ses. Kastes lidt Antimonpulver i Flasken, brænder det med Gnister og en hvid Rpg, og bringes