Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
17 et fugtigt Stykke farvet Bomuldstpj eller Papir i en anden Flafle med Klor, mister det Farven, ligeledes oplyst Jndigo, Lakmus, Blæk i et Prpveglas, naar Klorvand hældes deri. Lægges farvet Bomnldstpj i oplpst Klorkalk, mister det ikke Farven, fprend det bagefter dyppes i Vand, der er gjort surt med lidt Svovlsyre. Hældes fortyndet Saltsyre paa Klorkalk i en Skaal, udvikles Klor, dette anvendes ved Rpgning med Klor for at rense Luften. Svovlsyre dannes af Svovl, som ved Forbrcen- Svovl- ding forbinder sig med Ilt til en farveløs Luftart syre. Svovlsyrling med kvælende, stikkende Lugt, be- kendt fra de gamle Svovlstikker, denne Suft anvendes til Svovling af Vin- og flankere, som den renser for Gæringsstoffer (ogsaa Luften for Smitstoffer), samt til Blegning as Uld, Silke og Straa, som angribes for meget af Klor. Svovlsyrling bringes i Fabriker til at optage mere Ilt og Vand, og bliver derved til Svovlsyre, en farveløs, tung, olieagtig Vcedske (Vitriol- olie), meget sur og ædende for HUden og Klæder, som bliver røbe deraf ligesom Lakmus. Den trækker Vandet Ud af organiste Stoffer som Træ, SUkker, Kød, Hud, hvorved de forkUlles eller ødelægges, og den oplyser Metaller som Zink og Jern let. Kobber og Sølv tungere, Guld og Platin ikke. Svovljern opløses let deraf Under Udvikling af en farveløs, ildelUgtenve, giftig, brændbar Luftart Svovlbrinte, font kendes fra raadne LEg, Tang og Gødning,Angriber Sølv og Kobber, som bliver sort deraf, og 'indsuges af Vand (Svovlbrintevand). Svovlsyre tilberedes i store Mceng- der, da den har udstrakt Anvendelse i kemiske Fabriker og Værksteder, den forbinder sig med Metaller til Salte 2