Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

18 som Jernvitriol (grønt), Kobbervitriol (Haat), Zink- vitriol (hvidt) o. fl. Svovl. Svovl er et gult, fast Grundstof, som smelter og fordamper let og da bliver brunt, men antændes i fri Lllft inden det koger og brænder med en svag blaa Flamme. Fordi det let antændes, har det vceret brugt til Svovlstikker og bruges til Krudt, som bestaar af Trceknl, Svovl og Salpeter. Svovl er ildncerende for Metaller ligesom Klor (men ikke for Brint), f. Ex. Kobberspaaner kan antænde sig selv i Svovldamp. Svovl findes i Jorden, dels frit (blandet) vet)' Vul- kaner, dels kemisk bUndet som Svovlmetaller, f. Ex. Svovlkis (Svovljern), Kobberkis, Blyglans, Zinkblende. Det naturlige Svovl renses ved Smeltning og For- dampning og faas da som Svovlblomme og Stang- svovl, der anvendes meget, bl. a. af Haandværkere til Kit mellem Jern og Sten. Brændes Svovl under et omvendt Glas, kan man deri blege blaa og røbe Blomster med Svovlsyrlingen, som ogsaa kan aftage Frugtpletter Paa Tpj. Hældes Svovlsyre paa et Stykke Træ eller hvidt Sukker i en Skaal, bliver det forkullet; blaat Lakmnsvand bliver stærk rpdt deraf. Koges en Kobber- eller Splvmpnt med Svovlsyre, oplpses den under Udvikling af Svovlsyrling (et Guldblad derimod ikke), Zink og Jern oplpses langt lettere af fortyndet Svovlsyre, som ved Fremstillingen af Brint. Bruges her Svovljern i Stedet for Zink, udvikles Svovlbrinte, der kan brænde med en lysende Flamme, som af- sætter Svovl paa en kold Skaal deri Holdes en Kobber- eller Splvmpnt i Svovlbrinte, bliver den sort Smeltes Svovl i et Prpveglas, bliver det brunt, ogsaa efterat det er begyndt at koge og Dampen stiger op i Glasset, saasnart det har naaet nogle Kobberspaaner foroven, kommer disse til at glpde og for--