Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
og hoerdnet Ler, Rødkridt er tørret Rødler Cement
er brændt Ler og Kalk, som hcerdner ved at Leret
igen optager Vand, som det afgav ved Brændingen.
Porcelæn og Stentøj brændes af Kaolin og et Silikat,
der bringer Massen til at smelte, Fajance og Potter
derimod af Ler alene, der kan gennemtrænge^ af Vand
og derfor dcekkes med en Glassm. Teglvcerksten og
Ror brændes af almindeligt fedt Ler (Blaaler giver
gUle og Rødler røbe Sten), som til Klinker, Tag-
sten og Rør kun maa indeholde lidt Sand og ingen
Sten, som sprænger Teglvarerne, men til Mursten
flal indeholde meget Sand, da Leret ellers revner
Under Tørringen, hvorfor Mursten bliver porøse, naar
de ikke er stærk brændte (smeltede) paa Overfladen.
Ildfaste Sten brændes ved høj Varme af ildfast
Ler (se Side 42).
Svovlsnr Lerjord kaldes koncentreret Alun og
er en Bestanddel af almindelig Alnu, som ogsaa
indeholder svovlsUrt Kali og anvendes til Garvning,
Farvning tn. m. I NatUren findes AlUnsten, Alun-
skifer (brændbar) og Alnnjord.
Tunge Metaller.
Jeru har i Oldtiden ikke været kendt, fordi det Jern,
ikke findes frit i Naturen, men som Jernmalme, hvoraf
de vigtigste er Forbindelser af Jern med Ilt, nemlig
Jernglans, Blodsten, Rsdjernsten og Magnetjernsten
(ben sidste er en naturlig Magnet, som tiltrækker Jern).