Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

28 As disse Malme Udsmeltes Jernet ved at ophede det med Klll, som forbinder sig med Malmenes Ilt til bortgaaende Suft (Kulsyre og Kulilte), saa at Jernet bliver tilbage blandet med Kul som Stsbejern (Raajern), hvoraf alle andre Slags Jern fremstilles. Dette sker ved at bortbrcende Knllet af Stsbejernet (se S. 62) enten fun tildels, hvorved faas Staal, eller næsten alt, hvorved faas Smedejern etter næsten rent Jern, som er grauhvidt, sejt, blødt og ikke smelteligt i almindelige Ovne saaledes som Staal og (Støbejern, da det i Hvidglpdhede kun bliver saa blødt, at det kan svejses. Staal er haardt Uden at være skyrt, meget spændigt (Fedre) og kan hærdes i glo- dende Tilstand ved hurtig Afkøling (Knive). Støbe- jern er derimod størt, især naar det ved hurtig Af- ksling er blevet hvidt og ensartet, idet det da ikke engang taaler at bores og files saaledes som det graa. Uensartede, ved langsom Afkøling dannede Raajern. De tre Slags Jern kan kendes fra hinanden paa, at en Draabe' Saltsyre frembringer paa Raajern en graasort, paa Staal en askegraa og paa Smedejern en hvidgraa Plet. Ved Glødning iltes Jern paa Overfladen til Hammerskæl (Jernilte), og i fugtig Luft forbinder det sig med Ilt og Vand til Rust, som let æder sig gennem Jernet (Gravrust), hvorfor det beskyttes som S. 63 anført. I Naturen findes Rust som Myremalm i Moser og Syer, Ahl i Heder, og Okker i Rødler og Sand, ved jernholdige Kilder o. l. Jernpulver strps paa en Spiritusflamme og antændes der- ved, saadanne Gnister af brændende Jern bruges i Fyrværkeri.