Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
29 Hældes fortyndet Svovlsyre paa Jernfilspaaner i et Prpveglas, udvikles Brint, som kan antændes ved Glassets Munding, til- bage i Glasset bliver opløft svovlsurt Jernilte (Jernvitrioly som ved Bortdampning af Bandet kan faas som grønne Krystaller. Blandes Oplosningen med oplpst Garvesyre, faar den en blaa- sort Farve, som findes i Blæk. Glpdes Jernvitriol eller Rust, bliver det til Malerfarven Brnnrpdt (Zernilte). Blandes op- lyst Blodludsalt og Klorjern, dannes Malerfarven Berlinerblaat (Cyanjern). Kobber findes frit i Naturen og har derfor været Kobber, kendt i gammel Tid (Broncealderen), men Udsmeltes dog mest as Kobbermalme, hvoraf de vigtigste er Svovlkobber (Kobberglans, Kobberkis o. ft.), Kobberet faas ud ved at bortbrænbe Svovlet. Det er et rødt, glinsende, sejt Metal, der hamres til Stænger, valses til Plader (Blik) og trækkes til Traad, som er højst sej og har været meget anvendt (til Telegraftraade o. L). I Glodhede smelter Kobber og bliver da ved hurtig Afkøling blæret og porøst, hvorfor det ikke kan støbes, men derimod smedes til Kedler og andre Kobber- kar, som dog ikke brvges saameget som tidligere. Derimod anvendes mere Legeringer af Kobber, da det bliver mere smUkt, holdbart, billigt, bedre at forme og bearbejde ved at smeltes sammen med andre Me- taller, f. Ex. Zink til Messing og Tombak, Tin til Bronce. Ophedes Kobber i Luften, iltes det fyrst til brunrøbt og senere til sort Kobberilte; i fugtig Luft bliver det grønt af Jr (kulsirrt Kobberilte), som er meget giftig ligesom Spanskgrønt (edikesmt Kobberilte), der dannes i Kobberkar, der henstaar med Mælk, M, Saft o. s. v., naar de ikke er fortinnede.