Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

30 Oplpses lidt Kobbervitriol (Blaasten) i varmt Vand i et Prpveglas, og man derpaa holder et blankt Stykke Jern i den blaa Bcedfle et Minut, farves det rpdt af Kobber, som ved Gnidning faar Metalglans. Ligger Jernet nogen Tid deri, udskilles alt Kobberet af Blaastenen derpaa, og en tilsvarenoe Mængde Jern oplpser sig i Vcedflen i Stedet for Kobberet. Ved Galvanovlastik udfældes Kobber af oplyst Blaasten ved den galvanifle ©trøjn. Blandes oploft Blaasten og Svovlbrinte- vand i et Prpveglas, dannes et sort Bundfald af Svovlkobber, det samme Stof, som faas ved Ophedning af blandet Svovl og Kobber. Zink. Zink forekommer fim som Malme, der allerede i Oldtiden anvendtes til Messing, f. Ex. Zinkspal og Galmej (kulsurt Zinkilte), Zinkblende (Svovlzink). Ved at bortskaffe deres Ilt og Svovl o. s. v. faas Zink som et blaalig hvidt Metal, der ved almindelig Varme er sprødt, ved c. 120 0 C. derimod smidigt, saa at det kan smedes, valses til Blik og trækkes til Traad, men ved 200 0 saa sprødt, at det kan stødes til Pulver. Det smelter og fordamper let, men antændes strax efteråt det er smeltet og brænder med et stærkt Lys til et hvidt PUlver Zinkilte, der er bekendt som Maler- farve (Zinkhvidt). Ved at ligge i Lasten overtrækkes Zink med et tyndt Lag Zinkilte, som beflytter det mod videre Iltning (modsat Rust), hvorfor Zinktage og Tagrender kan staa sig for Vejret, men ikke for Ild. Ved ben saakaldte Galvanisering af Jern over- trcekkes det med et tyndt Lag Zink (se Jern S. 63). Naar man ved Brintudvikling optøfer Zink i fortyndet Svovlsyre, faas Zinkvitriol (hvid Vitriol), men oplyses det i fortyndet Saltsyre, faas Klorzink, der anvendes meget til Im- prægnering af Træ for at beflytte det mod Orm, Svamp og