Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

40 Kalkstykker (ber sprænger Stenene), derpaa æltes, for- mes i Trærammer, tørres i Luften (eller i Tsrrerum) og brændes i Teglovne (bedst med Uafbrudt Drift, som sparer Brændsel), hvori de yderste Sten fun bliver halvbrcendte, de midterste helbrcendte og de nærmest Ilden haardbrcendte. Halv brændte Sten er ikke helt gennembrcendte og derfor løse iscer ind- vendig, hvorfor de ikke egner sig til udvendige Miir- vægge, mindst naar de ikke skal pndses, eller er be- liggende i ©runben (Kælderen), hvor de er mest Udsat for Fugtighed; derimod kan 'de godt anvendes til indvendige Vægge baade i Ydermur og Skillerum, navnlig naar de ikke er udsat for stærkt Tryk. Hel- brcendte Sten er godt gennembrcendte og danner derfor en fast, ensartet, skarpkantet Masse, som stal have et jevnt og finkornet Brnd og være uden hvide Pletter af Kalk, der læstes ved FUgtighed og derved kan sprænge Stenen. En godt brændt Sten har en klar metallisk Klang, medens en halvbrceudt Sten har en mat Klang, som dog ogsaa kommer af formeget Sand, hvorved Stenen bliver flyr mider Transporten og Arbejdet, men ikke saanieget i Biuren. De hel- brændte Sten sprænges ikke af Frosten som de halv- brændte, fordi de ikke inbfuger saameget Vand som disse, og de er derfor med deres rene og skarpe Kanter gode til Udvendige Milrvcegge (Facader). Haardbrcendte Sten er saa stærk brændte, at de næsten er smeltede (glasserede) paa Overfladen, hvor- ved de bliver stærkere og taaler bedre Fugtighed end andre Mursten, de er gode til Fortove o. l. De bedste haardbrcendte Sten kaldes Klinker og brændes