Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

41 af mindre sandholdig, men mere kalkholdig og federe Ler, som bliver til en tæt, blaalig, glasagtig Masse i stærk Hede Uden at smelte. De svinder gerne ind ved Brændingen og er derfor noget mindre end almindelige Sten, men højere i Prisen. De er meget stærke og modstaar godt Fugtighed, Frost og Slid, hvorfor de anvendes til Brolægning af Kældere, Stalde, Vogn- porte, Fortove, Gaardspladser og Veje. De almindelige Mmsten hos os er de saakaldte Mopper med 2 Tommers Tykkelse; tidligere brugtes ofte Flensborger Sten (tynde Mursten), som kun er 1 xk " tykke, medens begge Slags Sten er 83/< " lange og 47-t " brede eller rettere stalde være det; thi Størrelsen vexler ofte noget, fordi Leret svinder ulige meget ind ved Brændingen, og Formerne ikke er ligeftore paa alle Teglværker. Forskellen maa ikke oære for stor, da ellers Fngerne bliver ulige store eller Farven paa Mmen bliver stribet. Stenenes Længde ftal være 73~V2 " ftørre end deres dobbelte Brede, da det ellers ikke er muligt at faa ordenlige FUger i Murværket. Tidligere anvendte man de større røbe Munkesten, som er 11 " lange, 5^4 " brede og 31/« " tykke, og nu klln bruges ved Istandsættelse af ældre Bygninger, Kirker, Herregaarde o. L, hvortil de maa bestilles længere Tid forub paa Teglværkerne. Murstenenes Farve bliver gnl ved Anvendelse af kalkholdigt Ler, rod as jernholdigt Ler, og ben afhænger ikke af Brændingen. Gule Sten kan blive flammede d. e. rvdskjoldede af Flammen i Ovnen, og graa Sten er farvet med Ryg nnder Brændingen. Hvor Stenene flat beholde deres natnrlige Udseende i Mmen, an-