Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
93 sjeldent tillade Iagttageren mere end et flygtigt Blik paa deres ydre Form. Man veed derfor kun Lidet om deres Sædvaner og Levemaade, og medens mange Species endnu ere ganske ubekjendte, er oste en og den samme Art bleven beskrevet under forskjellige Navne, og mange andre Forvex- linger have fundet Sted. Det vilde imidlertid ligesaavel overstige vore Kræfter som de Grændser, vi have sat os, at afsløre slige Vild- farelser eller at levere en udførligere Monographi af Hvalerne; vi maae lade os noie med at meddele det Jnteressanteste om nogle af de mere bekjendte og vigtige Arter. Hvalerne dele sig i de tand løse og de med Tænder forsynede. De Fyrste eller Bardehvalerne have to Næse- bore af Form som to Lcengdespalter ovenpaa Hovedet; hos de Sidste (Kaskelotter, Narhvaler, Delfiner), som indeholde de fleste Arter, ere de forenede til en eneste Aabning i Form af en Tvcerspalte. Hos dem alle stiger Strubehovedet istedet- for at aabue sig bagved Tungen phramideformigt op til de bageste Næsehuller, saa at de kun kunne aande gjennem disse, men ikke gjennem Munden. De have derfor heller ingen Stemme, men de større Arters Snøften lyder i en Miils Afstand som en Orgelpibe eller som en huul Vind. Bardehvalerne deles igjen i Sletbage eller Glatrhggede (valasna) og i Finhvaler (UalaMopløra), som have en Finne paa Krydset. Til de Første hører den grønlandske Hval (Ualaena mz^tieetus), der er det største af alle levende Dyr og af alle Hvaler den vigtigste for Menneskene. Efter Scoresby kan dens høieste Længde anslaaes til 60—70 Fod, og paa den tykkeste Deel af dens Legeme bagved Brystfin- nerne tMaler den 30—40 Fod i Omfang. Da den er meget nærved at have den samme Vægtfylde som Søvandet, lader dens Vægt sig bestemme med tilstrækkelig Nøjagtighed. Scoresby anslaaer en 60 Fod lang Hvalfisk til 100 Tons eller 224,000 Pund.