Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Hvalens Mundhule et med tætte Haar besat Dhreskind,
under hvilket den uhyre, omtrent 10 Fod brede og 18 Fod
lange Tunge ligger.
Denne for HvalWen saa ejendommelige Dannelse af
Barder er afpasset efter dens Fornødenheder, da dens Næring
ikke, saaledes som man stnlde vente, bestaaer af større Hav-
dyr, men as smaa lette Dyr (Meduser, Krebsdyr, Blæk-
sprutter, 6Iio borealis og andre Bløddyr), hvoraf de nord-
lige Have vrimle, navnlig mellem Parallelkredsene fra 74°
til 84°. For at indtage denne Næring svømmer den hur-
tigt henad Overfladen med vidt aabent Gab; den lukker
derpaa dette, støder det slugte Vand ud gjennem Barderne
og fanger derved mange tusinde Smaadhr imellem de tætte
Trevler som i et Net; disse sønderriver den ved Tungens
Hjælp og nedsluger. Hvilken utallig Mængde af disse
Skabninger maa der ikke høre til for at danne og ernære
en 100 Tons tung Kolos! Hvalens Ryg har en smuk
sort Farve med hvidlige Striber; Bugen og Underkjceben
ere hvide. Huden er omtrent en Tomme tyk og bedcekker
et Fedtlag paa 15 Tommer, som vel fortræffeligt beskytter
de udvendige Dele mod Kulden, men ogsaa er Skyld i, at
den dræbende Harpun rammer den.
Hvalen løber sjeldent mere end 4 Miil i Timen, men
dens Hurtighed voxer uhyre, naar Frygt eller Smerte jager
den gjennem Bølgerne. Undertiden farer den til Tidsfor-
driv med en saadau Heftighed op mod Overfladen, at den
springer heelt op over denne. Naar den da igjen falder
tilbage i Havet, skyde hsie fkumkronede Vandsøjler rundt
om i Veiret, og mægtige, kredsformige Bølger forplante
den vældige Bevægelse langt bort. Eller ogsaa hæver den
i sin Glæde sit Kæmpehoved lodret op af Bhlgerne, saa at
den skuffede Skipper troer at see en sort Klippesøile i nogen
Afstand. Men pludselig forsvinder den formentlige Klippe,
og den uhyre Halesinne bevæges legende frem og tilbage
i Luften, eller ogsaa pidsker den Vandet med saa frygtelig