Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
96 Magt, at det lyder som Kanontorden henover Ishavets ørkener. Dens Feighed staaer i en sælsom Modsætning til dens kæmpemæssige Kraft, thi endog blot en.Fugl, der sætter sig paa dens Ryg, foraarsager den ofte stor Uro og Skræk. Foruden Menneskene, om hvis Forfølgelser vi senere ville tale, efterstræbe en Mængde store og smaa Fjender Hvalen og forbittre dens Liv. Sværdfisken (Xipbias Alasiu8) og Tærskeren (6»rekkirin8 vulpes) angribe den ofte i Forening og i Flokke. Saasnart dens Nhg kommer tilshne over Bandet, springe de Sidste nogle Alen højt op i Luften og tildele den, idet de falde tilbage, forfærdelige Slag med deres lange Hale, saa at man troer at høre en Tirailleur- fægtnings Musketild. Sværdfiskene saare og gjennembore den paa samme Tid fra neden af, og efter flere Timers Fægtning maa det stakkels, blødende, fra alle Sider angrebne Dyr bukke under for den rasende Skares Angreb, om det endog flaaer nok saa frygteligt om sig. Ogsaa den grøn- landske Hai (8qualu8 borealis) er en af Hvalens bittreste Fjender og river med et Bid Stykker ud af Livet paa den, som ere næsten saa store som et Menneskehoved. Denne Hai er efter Scoresby saa graadig og saa uimodtagelig mod Smerte, medens den holder Maaltid paa en død Hval, at selv om den gjennembores af en Harpun og det lykkes den at undkomme, vender den efter kort Tids Forløb tilbage for at fortsætte sit afbrudte Maaltid. Den er dernæst saa seiglivet, at det udfkaarue Hjerte vedbliver at slaae endnu nogle Timer efter Døden, og naar man hugger dens Legeme isthkker, giver det Livstegn fra sig i ligesaa lang Tid efter. Den er derfor meget vanskelig at dræbe, og det stal endog være farligt at stikke Haanden i Gabet af det fra Legemet skilte Hoved. Den angriber mærkværdigt nok ikke Mennesker, thi skjpndt Hvalfangerne ofte falde i Bandet, medens de skjære Fedtet as, erindrer Scoresbh ikke et eneste Tilfælde, i hvilket nogen af dem er bleven angrebet eller saaret af en Hai. Isbjørnen forfølger ligeledes Hvalen