Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Magt, at det lyder som Kanontorden henover Ishavets
ørkener. Dens Feighed staaer i en sælsom Modsætning til
dens kæmpemæssige Kraft, thi endog blot en.Fugl, der sætter
sig paa dens Ryg, foraarsager den ofte stor Uro og Skræk.
Foruden Menneskene, om hvis Forfølgelser vi senere ville
tale, efterstræbe en Mængde store og smaa Fjender Hvalen
og forbittre dens Liv. Sværdfisken (Xipbias Alasiu8) og
Tærskeren (6»rekkirin8 vulpes) angribe den ofte i Forening
og i Flokke. Saasnart dens Nhg kommer tilshne over
Bandet, springe de Sidste nogle Alen højt op i Luften og
tildele den, idet de falde tilbage, forfærdelige Slag med
deres lange Hale, saa at man troer at høre en Tirailleur-
fægtnings Musketild. Sværdfiskene saare og gjennembore
den paa samme Tid fra neden af, og efter flere Timers
Fægtning maa det stakkels, blødende, fra alle Sider angrebne
Dyr bukke under for den rasende Skares Angreb, om det
endog flaaer nok saa frygteligt om sig. Ogsaa den grøn-
landske Hai (8qualu8 borealis) er en af Hvalens bittreste
Fjender og river med et Bid Stykker ud af Livet paa den,
som ere næsten saa store som et Menneskehoved.
Denne Hai er efter Scoresby saa graadig og saa
uimodtagelig mod Smerte, medens den holder Maaltid paa
en død Hval, at selv om den gjennembores af en Harpun
og det lykkes den at undkomme, vender den efter kort Tids
Forløb tilbage for at fortsætte sit afbrudte Maaltid. Den
er dernæst saa seiglivet, at det udfkaarue Hjerte vedbliver at
slaae endnu nogle Timer efter Døden, og naar man hugger
dens Legeme isthkker, giver det Livstegn fra sig i ligesaa
lang Tid efter. Den er derfor meget vanskelig at dræbe,
og det stal endog være farligt at stikke Haanden i Gabet af
det fra Legemet skilte Hoved. Den angriber mærkværdigt
nok ikke Mennesker, thi skjpndt Hvalfangerne ofte falde i
Bandet, medens de skjære Fedtet as, erindrer Scoresbh ikke
et eneste Tilfælde, i hvilket nogen af dem er bleven angrebet
eller saaret af en Hai. Isbjørnen forfølger ligeledes Hvalen