Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

97 Ishavets Bugter, saasnart den kan finde Leilighed dertil, hvorimod det er tvivlsomt, om Narhvaleu er en Fjende af ben, thi man seer dem meget ofte eeildrægtigt i Selskab med hinanden. Foruden for disse farlige Angreb er Oceanets Kæmpe tillige udsat for mange smaa Dyrs Pinener, der synes at ville hævne sig paa den, fordi den opsluger saadanne Masser af deres Brødre. Hvallusene sætte sig fast paa den i Tusindviis og sondergnave den saaledes paa Ryggen, at man skulde troe, at et Rovdyr havde revet hele Stykker ud af den. Om Sommeren, da denne Plage er værst, seer man ofte Skarer af Maager ledsage HvaWen, og saasnart den dukker op af Vandet, slaae de ned paa den for at fortære de ækle omtrent 1 Tomme lange Parasiter. Herved bevise de den Udentvivl en stor Velgjerning, men deres Næbs Hakken i den saarede Hud maa just ikke høre til de allerbehageligste Fornemmelser. Ogsaa Havmuslinger bedække den ofte i en saadan Mængde, at dens sorte Ryg synes at være hvid- plettet deraf, og undertiden er endog dens vældige Hoved begroet med Havplanter, som have fæstet Nod paa denne bevægelige Jordbund og erindre om Birnams vandrende Skov. Den grønlandske Hvals Hovedopholdsteder ere, som Navnet antyder, Nordamerikas Ishave, Davisstrædet, Bas- sins- og Hudsonsbugten, men den træffes ogsaa i Mængde langs med nogle Dele af Asiens og Amerikas nordlige Kyster. Den forvilder sig aldrig til Nordsoen og sees sjeldent i 200 Miles Afstand fra de brittiske Kyster. Finfisken eller den nordiske Narhval (Ualnenoptyra boops, museulus) er vel noget længere end den grønlandske Hval, men den staaer tilbage for den i Legemets Masse, thi den har en langstrakt Bygning, og dens Hoved bliver smallere fortil. Dens Fiskebeen er kortere og stærkere end dens glatrhggede Slægtniugs og er ikke siet saa seigt. Dens Næring er ogsaa forskjellig; thi medens den forsmaaer de lavere Sødyr og Orme, forfølger den Sildene og Matre- Harnvig! Havet med dets Plante- og Dyreverden. 7