Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
lerne paa deres Veie. Ligesom Sletbagen er den sort for-
oven og hvid forneden, men den flitter sig fra denne for-
nden ved de allerede angivne Kjeudetegn" ved talrige dybe
Lceugdefolder eller Furer as blodrod Farve, som løbe under
Struben og Brystet indtil midt paa Bugen. Den lever
ligeledes i de hoinordiske Have og sees især hyppigt paa
Kanten af Ismarkerne mellem Bjørueøerne og Jan Mahen;
dog besøger den undertiden lavere Breder og strander ofte
paa Nordsøens Kyster.
Selv om vi ikke gaae længere end til Ostende, finde vi dog
saavel i den gamle Tids Krøniker som i Nutidens Historie mere
end eet Exempeb anført herpaa. I November 1402 kastede en
Storm paa engang 8 Finhvaler iland ved Ostendes Havn.
Den Største var 70 Fod lang, og de leverede i Gjennem-
suit 24 Fade Tran. Den 20de Januar 1762 strandede en
50 Fod lang Hval paa Strandbredden mellem Blanken-
berghe og Ostende. En i Aaret 17l)6 strandet Hval gav
Anledning til et højst sælsomt Dødsfald. En Mand fra
Ostende besteg det kæmpemæssige Lig og sank gjennem den
allerede raadne Hud ned i de opløste Fedtniasser, hvori han
kvaltes, førend det var muligt at hjælpe ham. En saadan
Død har vel ueppe noget audet Meuueske nogensinde faaet.
Deu berømteste Hval, som Historien kjeuder, med Und-
tagelse af den, der engaug flugte Jouas, blev fundet død
og drivende paa Vaudet i Nordspett den 3die November
1827 af eu Osteuder Fiskerchaluppe og deu følgende Dag
slæbt ind til Havnens Indløb. Her sprang imidlertid de
Reb, hvortil den var befæstet, og Kæmpeliget drev op paa
Stranden nogle hundrede Skridt østfor Havuen. Man kan
tænke sig, hvor stærk Trængslen var for at modtage en
Gjæst as saa sjeldeu Størrelse. Ikke blot omkringlig-
gende Laudsbyer kom i Bevægelse, men fra alle Landets
Slæder .strømmede man til for at forbauses over dette
Havvidunder, og Gulliver kan visselig ikke have vakt større
Opsigt i Lilliput end derme vældige 84 Fod lange Hval i