Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Imidlertid var ogsaa den elegante bevægelige Pavillon,
i hvilken Kolossen skulde fremvises for den forbausede Ver-
den, bleven færdig, og den 30te April 1828 blev den pakket
ned i to store med brogede Flag behængte Slæbfartoier;
ledsaget af hele Stadens Befolkning til Slykens under
Kanontorden og larmende Musik tiltraadte den sin Rund-
rejse, som førte den fra By til Bh til St. Petersborg og
endelig til Amerika, hvor den nu flal hvile rolig i et
Museum.
I den sydlige Halvkugle træder den sydlige Hval (6.
aretioa, llaleink cln 8U<1) ved sin Fedtrigdom istedetfor den
grønlandske i den nordlige. Den opholder sig ved Kysterne
under de tempererede Breder og i det nærliggende Oceans
Dele, hvor store Strækninger Vand af forskjellig Farve vise,
at Søen vrimler af umaadelige Skarer af Gopler og Blod-
dyr. I det stille Oceans Centraldele fiudes den ikke. Om
Foraaret søger den ind i Bugterne paa Sydamerikas steile
Vestkyster, hvor det stille Vand tillader den at sinde rigelig
Næring, for der at føde sin ene Unge. Paa denne Tid,
som kaldes l>av-86»8ou, saisou 668 kaies, forlade Hval-
fangerne ogsaa deres Stationer i det aabne Hav for at
kaste Anker i Havbugterne ved Chiloö, Talcahuano, Con-
ception, Saint Vincent o. s. v. og gjore ofte her deres bedste
Fangst. Denne Hvalfangst drives ligeledes ofte ved Syd-
spidsen af Afrikas Kyster og ved Brasilien, Australien, Ny-
Zeeland, Kerguelens Land o. s. v. Under de høiere sydlige
Breder og endnu længere ned mod Polen findes forskjellige
andre Arter, som kaldes bnmp-baek og tin-back; men disse ere
langtfra ikke af saa stor Bærdi for Hvalfangerne. Da
Dumottt d'Urville efter sin Neise til Sydpolen, paa hvilken
han opdagede Ludvig Philips Land, i Mai 1838 lob ind i
Bugten ved Talcahuano og fortalte Hvalfangerne, som han
traf der, om den store Mængde Hvaler, som han havde
seet i det store Polarhav, straalede deres Ansigter af Glæde,
men da han tilføjede, at det fortrinsviis var bump-daoks
.....--------------------------------------