Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
Imidlertid var ogsaa den elegante bevægelige Pavillon, i hvilken Kolossen skulde fremvises for den forbausede Ver- den, bleven færdig, og den 30te April 1828 blev den pakket ned i to store med brogede Flag behængte Slæbfartoier; ledsaget af hele Stadens Befolkning til Slykens under Kanontorden og larmende Musik tiltraadte den sin Rund- rejse, som førte den fra By til Bh til St. Petersborg og endelig til Amerika, hvor den nu flal hvile rolig i et Museum. I den sydlige Halvkugle træder den sydlige Hval (6. aretioa, llaleink cln 8U<1) ved sin Fedtrigdom istedetfor den grønlandske i den nordlige. Den opholder sig ved Kysterne under de tempererede Breder og i det nærliggende Oceans Dele, hvor store Strækninger Vand af forskjellig Farve vise, at Søen vrimler af umaadelige Skarer af Gopler og Blod- dyr. I det stille Oceans Centraldele fiudes den ikke. Om Foraaret søger den ind i Bugterne paa Sydamerikas steile Vestkyster, hvor det stille Vand tillader den at sinde rigelig Næring, for der at føde sin ene Unge. Paa denne Tid, som kaldes l>av-86»8ou, saisou 668 kaies, forlade Hval- fangerne ogsaa deres Stationer i det aabne Hav for at kaste Anker i Havbugterne ved Chiloö, Talcahuano, Con- ception, Saint Vincent o. s. v. og gjore ofte her deres bedste Fangst. Denne Hvalfangst drives ligeledes ofte ved Syd- spidsen af Afrikas Kyster og ved Brasilien, Australien, Ny- Zeeland, Kerguelens Land o. s. v. Under de høiere sydlige Breder og endnu længere ned mod Polen findes forskjellige andre Arter, som kaldes bnmp-baek og tin-back; men disse ere langtfra ikke af saa stor Bærdi for Hvalfangerne. Da Dumottt d'Urville efter sin Neise til Sydpolen, paa hvilken han opdagede Ludvig Philips Land, i Mai 1838 lob ind i Bugten ved Talcahuano og fortalte Hvalfangerne, som han traf der, om den store Mængde Hvaler, som han havde seet i det store Polarhav, straalede deres Ansigter af Glæde, men da han tilføjede, at det fortrinsviis var bump-daoks .....--------------------------------------