Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

101 og tm-baeks, rystede de fortrædeligt paa Hovedet. Ulø bump-baek er mager og giver kun lidt Tran; tin- daek dukker under med en saadan Hurtighed, at den river Linen itu, til hvilken Harpunen er befæstet, eller ogsaa drager den Baaden med sig ned i Afgrunden. Den jages dog undertiden af Amerikanerne, men kun i Mangel af andet og i Have af ringe Dybde, hvor den er nydt til, snart igjen at komme op til Overfladen. Ligesom de glatryggede Hvaler i Tusindviis forbløde sig under den morderiske Harpun for deres flydende Trans og Fiskebeens Skyld, saaledes vækker Kaskelotten (pbz^etor maeroeoptmlus) især Menneskenes Havesyge ved sit for den ejendommelige talgagtige Fedt (Hvalrav, Spermacet), hvilket ikke som hos hine danner et tykt Lag under Huden, men hovedsagelig indeholdes i store Huler i den øverste Deel af det uhyre fortil næsten lodret afskaarne Hoved. Ogsaa den graa, sjeldent forekommende Ambra (^mdra grisen) er et Produkt af Kaskelotten. Man finder denne vellugtende, voxagtige Substants deels svømmende paa Havet, deels hængende paa Klipper og liggende paa Strandbredderne i Stykker paa flere Pund. Det betales i London med en Guiuee for Untsen og er dog intet andet end en sygelig Afsondring af Tarmene. Kaskelotten opnaaer en Stprrelse som en Hval af Middel- størrelse; i Aaret 1784 strandede en saadan paa Kysten af Bretagne, der havde en Længde af 44 Fod og et Omsang as 34 paa det tykkeste Sted. Halen er lille i Forhold til Størrelsen. Ryggens Farve er sortagtig eller flifergraa og hvidplettet, Bugen er hvid. Det under Huden liggende Fedtlag er paa Ryggen omtrent 6 Tommer tykt, tyndere paa Bugen. Af Mangelen paa Barder og as de skarpe Tænder kan man strax see, at Kaskelottens Næring er aldeles forskjellig fra Bardehvalernes. Den lever sortrins- viis af hovedfvddede Dyr, som i de sydlige Vande tildeels