Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
opnaae en overord'enlig Størrelse. Den nedfluger ogsaa
smaa Fisk, men dette er mere tilfældigt end forsætligt.
Kaskelotten lever især i Oceanets centrale, uudforskelige
Egne eller i Nærheden af de stejleste Kyster, sjeldent træffer
man den i mere grundede Farvande. Deus geographiske
Udbredelse indtager et uhyre Rum, da den besøger alle
Oceanets Dele med Undtagelse af Ishavene. Fra den syd-
lige Halvkugle, hvor dens fornemste Opholdssted er, strejfer
den op til den nordlige Polarkreds; den lever i Selskab
og svømmer omkring i Flokke. Større Flokke paa 20 til
50 Individer kaldes af Hvalfangerne Schools, mindre
kaldes Pods. Naar man seer en enlig Kaskelot, er det
næsten altid et ældre, melancholst eller philosophisk Dyr, som
enten paa Grund af sine uudholdelige Luner er bleven udstødt
af sine tidligere Kammeraters Selskab, eller som helliger
sine Dages Aften til en selvvalgt Ensomhed og rolige Be-
tragtninger. Kaskelotten skal ligesaalidt som Bardehvalen
kaste en Vandstraale op i Luften gjennem sit enkelte Næse-
boer, men kun en tyk Dampsøile, som stiger nogle Alen op
i Luften som en sremvceldende Røg. Saaledes paastaae
idetmindste fortræffelige Iagttagere, blandt Andre Verdeus-
omseilerne Lutke og Scoresbh, der i Løbet af 28 Reiser
nedlagde 498 Hvaler. Den Støi, som Kaskelotten gjør ved
at blæse Luften ud, er saa ejendommelig, at en øvet Hval-
fanger opdager dens Nærhed alene ved Hjælp af Hørelsen.
Det synes, som Kastelotten ikke saaledes som den store
grønlandske Hval er bedækket.med Havmnslinger og andre
Parasiter, hvilket man forklarer deraf, at den beboer det
dybe Hav og altid svømmer hurtigt omkring, medens hiin
opholder sig meget i grundt Vande og er langsom i sine
Bevægelser.
Narhvalen (Unieorn-lisb, lioorue cle mer) opnaaer en
Længde af 20 og 25 Fod. Den er af en graalig hvid
Farve, punkteret med mange hvide Pletter, som synes at
trænge igjennem hele Huden; da dens Hoved staaer i pas-