Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
102 opnaae en overord'enlig Størrelse. Den nedfluger ogsaa smaa Fisk, men dette er mere tilfældigt end forsætligt. Kaskelotten lever især i Oceanets centrale, uudforskelige Egne eller i Nærheden af de stejleste Kyster, sjeldent træffer man den i mere grundede Farvande. Deus geographiske Udbredelse indtager et uhyre Rum, da den besøger alle Oceanets Dele med Undtagelse af Ishavene. Fra den syd- lige Halvkugle, hvor dens fornemste Opholdssted er, strejfer den op til den nordlige Polarkreds; den lever i Selskab og svømmer omkring i Flokke. Større Flokke paa 20 til 50 Individer kaldes af Hvalfangerne Schools, mindre kaldes Pods. Naar man seer en enlig Kaskelot, er det næsten altid et ældre, melancholst eller philosophisk Dyr, som enten paa Grund af sine uudholdelige Luner er bleven udstødt af sine tidligere Kammeraters Selskab, eller som helliger sine Dages Aften til en selvvalgt Ensomhed og rolige Be- tragtninger. Kaskelotten skal ligesaalidt som Bardehvalen kaste en Vandstraale op i Luften gjennem sit enkelte Næse- boer, men kun en tyk Dampsøile, som stiger nogle Alen op i Luften som en sremvceldende Røg. Saaledes paastaae idetmindste fortræffelige Iagttagere, blandt Andre Verdeus- omseilerne Lutke og Scoresbh, der i Løbet af 28 Reiser nedlagde 498 Hvaler. Den Støi, som Kaskelotten gjør ved at blæse Luften ud, er saa ejendommelig, at en øvet Hval- fanger opdager dens Nærhed alene ved Hjælp af Hørelsen. Det synes, som Kastelotten ikke saaledes som den store grønlandske Hval er bedækket.med Havmnslinger og andre Parasiter, hvilket man forklarer deraf, at den beboer det dybe Hav og altid svømmer hurtigt omkring, medens hiin opholder sig meget i grundt Vande og er langsom i sine Bevægelser. Narhvalen (Unieorn-lisb, lioorue cle mer) opnaaer en Længde af 20 og 25 Fod. Den er af en graalig hvid Farve, punkteret med mange hvide Pletter, som synes at trænge igjennem hele Huden; da dens Hoved staaer i pas-