Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
sende Forhold til Kroppen (en Shvendedeel af Længden),
kan den med Rette gjcelde for en af de stjønneste af .^val-
arierne. Den udmærker sig som bekjendt fremfor alle de
andre Arter af denne Familie ved sin mægtige, horizontale
Hugtand, som springer frem fra den forreste Deel af Tver-
kjæben. Dette Narhvalens frygtelige Vaaben, hvis Nytte
iøvrigt endnu ikke er klar for os, da Hunnen mangler det,
betaltes tidligere med uhyre Summer, da man troede, at
det skrev sig fra den fabelagtige Eenhjørning; nu sætter
man kun Priis paa det formedelst dets fortræffelige Elfen-
been, der skal være haardere, tungere og mindre udsat for
at blive gult eud Elefanteus. Hvalfaugerue ere derfor
eudnu meget glade, naar de leilighedsvns ogsaa kunne har-
punere en Narhval, men dette lykkes dem kun i de snevrere
Bugter, da den er en fortræffelig Svømmer og har et vagt-
somt Die. Tiltrods for sit truende Udvortes er Narhvalen
et fredeligt og selskabeligt Dyr. Man seer dem ofte lege
med hverandre, krydse deres Hugtænder og flaae paa hver-
andre, som om de hvede sig i at fægte. Mundens Aabniug
er saa uforholdsmæssig lille, at en Mand neppe kan stilke
sin Haand ind i den. Scoresbh sandt i Maven af en
Narhval en sort Snegl, der synes at udgjore dens Hoved-
næring, tilligemed Stykker as Flyndre og Glatrokker. Rar-
hvalen beboer det nordlige Ishav, sees især hyppigt i
Davisstrcedet og ved Disco og findes flet ikke i det stille
Ocean. Den vandrer hoist sjeldent længere ned mod Syd,
men man har dog sanget en Rarhval i Aaret 1800 ved
Boston i Lincolnshire, og i 1736 nedlagdes der to paa
Kysterne af Tydskland.
' Delphinen stiller sig fra Kaskelotten derved, at Hovedet
staaer i rigtigere Forhold til Kroppen, fra Narhvalen der-
ved, at den mangler Hugtanden. I Neglen har den skarpe
Tænder i begge Kjæber, som alle ere af samme Form. Antallet
af de forskjellige Arter, hvilke mail endnu ikke alle kjender,
synes at være meget betydeligt. Linne adskilte 4 Kaskelot-