Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
103 sende Forhold til Kroppen (en Shvendedeel af Længden), kan den med Rette gjcelde for en af de stjønneste af .^val- arierne. Den udmærker sig som bekjendt fremfor alle de andre Arter af denne Familie ved sin mægtige, horizontale Hugtand, som springer frem fra den forreste Deel af Tver- kjæben. Dette Narhvalens frygtelige Vaaben, hvis Nytte iøvrigt endnu ikke er klar for os, da Hunnen mangler det, betaltes tidligere med uhyre Summer, da man troede, at det skrev sig fra den fabelagtige Eenhjørning; nu sætter man kun Priis paa det formedelst dets fortræffelige Elfen- been, der skal være haardere, tungere og mindre udsat for at blive gult eud Elefanteus. Hvalfaugerue ere derfor eudnu meget glade, naar de leilighedsvns ogsaa kunne har- punere en Narhval, men dette lykkes dem kun i de snevrere Bugter, da den er en fortræffelig Svømmer og har et vagt- somt Die. Tiltrods for sit truende Udvortes er Narhvalen et fredeligt og selskabeligt Dyr. Man seer dem ofte lege med hverandre, krydse deres Hugtænder og flaae paa hver- andre, som om de hvede sig i at fægte. Mundens Aabniug er saa uforholdsmæssig lille, at en Mand neppe kan stilke sin Haand ind i den. Scoresbh sandt i Maven af en Narhval en sort Snegl, der synes at udgjore dens Hoved- næring, tilligemed Stykker as Flyndre og Glatrokker. Rar- hvalen beboer det nordlige Ishav, sees især hyppigt i Davisstrcedet og ved Disco og findes flet ikke i det stille Ocean. Den vandrer hoist sjeldent længere ned mod Syd, men man har dog sanget en Rarhval i Aaret 1800 ved Boston i Lincolnshire, og i 1736 nedlagdes der to paa Kysterne af Tydskland. ' Delphinen stiller sig fra Kaskelotten derved, at Hovedet staaer i rigtigere Forhold til Kroppen, fra Narhvalen der- ved, at den mangler Hugtanden. I Neglen har den skarpe Tænder i begge Kjæber, som alle ere af samme Form. Antallet af de forskjellige Arter, hvilke mail endnu ikke alle kjender, synes at være meget betydeligt. Linne adskilte 4 Kaskelot-