Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

104 og 3 Delphinarter, men nu regner man, at der kun gives een Kaskelotart, medens Delphinarterne ere stegne til over 30. De deles i Grinder (Olobioeopkali), hvis Pande næsten ligger i lige Linie med Snudens Spids, Spækhug- gerne eller Sværdfiflene (Oroini), som udmærke sig ved en hoi Rhgfinne, og Marsviin (kbooLkliae), som vel ere min- dre, men ere forsynede med et større Antal Tænder. Blandt de Sidste er den mærkværdigste de Gamles klassiske Delphin (volpbinus äeIM8), som man temme- lig prosaist ogsaa kalder den Almindelige. Den op- naaer en Længde af 9 til 10 Fod og skal efter Pliuius være det hurtigste af alle Dyr ikke alene blandt Havets Dyr; den stal dele Bølgerne hurtigere, end Fuglen flyver igjennem Luften eller en Piil fra Buen. Dens muntre Sværme følge ofte Skibene hele Dage igjennem og forkorte ved deres overordentlige Livlighed det Eensformige i en lang Spreise. Ligesom om de vilde spotte den hurtigste Seiler, flyde de langt frem foran den, saa at de komme heelt ud af Syne og vende da ligesaa lynsnart tilbage for atter at gjentage den samme Leg. Ofte flyde de hurtigt op i Veiret over Havets Overflade, som om de sprudlede af Livslyst. Om intet Dyr er der blevet fortalt flere Fabler end om dette. Hvem kjender ikke Arions Historie, som Sø- røverne tvang til at springe ud i Havet, men som veltilmode fortsatte sin Reise til Taenara paa den tjenstfærdige Ryg af en ved hans herlige Sang og Citherspil fortryllet Del- phin. Plinius fortæller en endnu mærkværdigere Historie om en Dreng ved Baiæ, som ved ofte at fodre en Delphin med Brød erhvervede sig dens Kjærlighed i en saadan Grad, at den i flere Aar hver Dag bar ham i Skole over Havet til Puteoli og bragte ham hjem igjen paa samme Maade. Da Drengen døde, vedblev Delphinen^at vise sig paa det sæd- vanlige Sted og sørgede sig snart tildpde over sin Dub- lings Dvd. Vi kunne desuden læse hos samme klassiske