Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

105 Skribent, at Delphiuerue dengang hjalp Fiskerne ved Kysterne af Narboune med at fange Muller, idet de breve store Flokke af disse iud i Garnene,' og at de for denne Tjeneste bleve belønnede ikke alene med en Deel af Byttet, men ogsaa med Brød, der var dyppet i Viin. Da Kongen af Karien engang lod en fangen Delphin lænke fast i Havnen, viste der sig et stort Antal af disse Dhr, som ved tydelige Tegn paa Sorgmodighed syiltes at bede om deres Kamme- rats Frigivelse, indtil Kongen endelig gav den fri. Det hedder ogsaa hos Plinius, at de yngre Dhr altid ledsages af et ældre som Vogter eller Hovmester. Man har seet Delphiner, der bare en død Kammerat bort, for at den ikke skulde sønderrives af de andre Fisk. Bor vantro Tidsalder ryster paa Hovedet ad disse og lignende forunderlige Historier om Delphinens Klogskab, hvis Sandhed i Oldtiden ikke betvivledes endog af de største Naturforskere. De ere ligesaalidt sande som det Billede, Konstnerne i Almindelighed ndkaste af Delphinen. Den har ikke mere Forstand end andre Hvalarter; dens Musik- sauds er saa lidt udviklet, at en Beethovens Shmphoni nden al Tvivl ikke vilde gjsre mere Indtryk paa den end den grueligste Kattemusik, og uaar den ledsager Skibene paa deres Reiser, er vet ikke fordi den holder af Menne- skenes Selskab, men paa Grnud af det Køkkenaffald, som den haaber at opsamle. Marsvinet (Uelpdinus kboeaena, korpoiso, Meer- schwein) forvejes ofte med Delphinen, men det opnaaer i det Høieste kun en Længde af 8 og sædvanlig kun af 5—k Fod og synes at være det mindste af alle de fiflelignende Pattedyr; det sindes i det hele nordlige atlantiske Ocean ired indtil Middelhavet og i det sorte Hav. Medens Del- phinen foretrækker det aabne Hav og sjeldent sees ved Kysterne, holder Marsvinet meest af rolige Bugter og Strandbeder, der ere skjærmede af Klipper, og det svpmmei7