Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

106 ogsaa ofte langt op ad Floderne, saa at man har fanget det i Nærheden af Dessau og Paris. Marsvinet er en fortræffelig Svømmer, hvis Hnr- tighed af Lesson clo la Venu8) regnes til 3 Mile i Timen. Det gjør Jagt paa mindre Fiste, som sjel- dent undgaae dets uhyre Hurtighed og skarpe Tænder. Naar det kommer op paa Overfladen for at drage Aande, løfter det kun Ryggen op over Vandet indtil Lufthullet, medens Hoved og Hale vedblive at være skjulte. Deuue Marsvinets ejendommelige Bevægelse, paa Grund af hvilket man ogsaa har kaldet det Tumleren, afkorter mangt et kjedeligt Neblik for Badegjcesterne i Ostende, naar de dvæle paa Havnehovedet, fra hvilket man ofte i roligt Veir seer nogle af disse Dyr svømme omkring. Sværdfisken (velplnuUs orea) opnaaer en Længde af 25 Fod og et Omfang af 12—13 Fod. Et 24 Fod langt Exemplar fangedes i Aaret 1759 ved Themsens Munding. Ryggens øverste Deel er sort, Bugen hvid, Nygsiunerue have Form som eu Kegle. Efter Tilifius svømme de meget hur- tigt ved Siden af hinanden, 5 i hver Kolonne, ligesom en Eskadron Husarer, medens Hoved og Hale ere krummede nedad, og løfte alle paa engang Ryggen med den sorte Sabel op af Vandet. Den er fremfor alle andre Delphiner berygtet paa Grund af sin røveriske Levemaade. Dens sæd- vanlige Fode er Sælhunde og nogle Arter af Fladfisk, men den gjor dog ogsaa Jagt paa Marsvinet, og Hvalen vilde maaskee ansee den for sin frygteligste Fjende, hvis der ingen Mennester var til. Hos Plinius sinde vi en mesterlig Beskrivelse af en Kamp melle.m disse Havnhyrer. Sværd- sisken angriber især Hvalen paa den Tid, da denne besøger Bugterne for at kaste Unger, og den sønderflænger den da med sit frygtelige Bid eller støder den med rafl Fart i Siden som en Muurbrcekker. Den forskrækkede Hval veed ikke at redde sig for det rasende Angreb paa andÄl Maade end ved at forsøge paa at lægge et heelt Ocean mellem sig