Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
og sin Modstander. Men denne, der er vagtsom og be-
hændig, driver den stedse mere og mere ind i Snevringerne,
saa at den støder imod de skarpkantede Klippebredder eller
strander paa den flade Strand, og den holder ikke op,
førend Hvalen er fuldkommen overvunden. Under denne
Fægtning synes Havet at vredes paa sig selv, thi om Vin-
den endog ikke rører sig, hæver der sig under de rasende
Uhyrers Kamp Bølger saa store, som ingen Storm kan
frembringe.
Da Keiser Claudius var ifcerd med at lade bygge
Havnen ved Ostium, strandede en Orcadelphin der. Ryggen
æagede op over Havets Overflade og lignede Kjslen af en
kæntret Baad. Keiseren lod spænde store Net foran Hav-
nens Udløb for at spærre Tilbagetoget for Dyret og angreb
det derpaa i egen Person tilligemed sine Prætorianere.
Soldaterne, der i Baade omringede det strandede Uhyre og
kastede Spyd efter det, afgave et underholdende Skuespil for
det romerske Folk. Et af Fartøjerne omkastedes og sank
ved Uhyrets voldsomme Pidfken.
_____
Det er en af de største Triumpher, som Mennesket
opnaaer ved sit Mod og sin Duelighed, at det tør vove at
opsøge Dybets Uhyrer bag Polarhavets svømmende Isbjerge
og uigjennemtræligelige Taage, og at det næsten altid lykkes
at beseire dem.
Den første Søfarendes Bryst, siger Horats, var tre-
dobbelt bepatttsret, men af hvilket Stof maa den Jæger
ikke have været, der med fast Haand slyngede den første
Harpun mod den kæmpemæssige Hval?
Historien har ligesaalidt opbevaret hans Navn som saa
mange Andres,' det gaaer ham som saa mange store krigere,
der levede før Agamemnons Tid og sporløst forsvandt i
Underverdenen, paa Grund af, at der dengang endnu ilte
levede nogen Homer, som kunde forherlige deres Gjerninger.
Clio nævner dog Baskerne som det første kultiverede Folke-