Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

108 flag, der i det 14 og 15de Aarhundrede udrustede egent- lige Skibe til Hvalfangst, endskjøndt længe for deres Tid Islænderne og Normannerne, saavelsom mange vilde nor- diske Stammer — Eskimoer, Kuriler, Aleuter — maae have forfulgt Oceanets Kæmpe, om det end ikke er fkeet paa nogen konstmcessig Maade. I Begyndelsen lode Basterne sig nsie med at opsøge de Hvaler (sandsynligviis Finfisk), som dengang saaes oftere i den biscahiske Bugt, men da de forfulgte Dyr snart be- gyndte at blive sjelduere, styrede de modigste Jægere mod Nord og opsøgte dem fra nu af i deres egentlige Jshjem^ hvor Fangsten af den fedtrigere Sletbag lønnede dem for deres Umage. Dette gunstige Udfald maatte npdvendig opvække de øvrige søfarende Nationers Havesyge og Gegjcer- lighed, og vi see saaledes henimod Enden af det 16de Aar- hundrede først Englænderne og dernæst Hollænderne op- træde som Konkurrenter. I Aaret 1598 udrustede Staden Hull de første Skibe til den grønlandske Hvalfangst; 1611 daunedes der et Selskab i Amsterdam for at drive denue Jagt paa Nowaja-Semljas og Spitsbergens Kyster, og den tog suart et betydeligt Opsving, da begge Nationer breve deu nye Industrigreen meget ivrig, ikke blot fordi den ind- bragte betydelig Gevinst, men fordi den tillige var en af de bedste Planteskoler for deres Flaader. Allerede i Aaret 1661 udrustede Hollæuderne 133 Hvalfangere, og i Tids- rummet fra 1676 til 1722 løb 5886 Skibe ud af deres Havne, som i denne Periode fangede 32,907 Hvalfisk, hvis samlede Værdi kan regnes til mindst 130 Millioner Daler. I Aaret 1788 vare 222 engelste Skibe beskjæftigede med den nordlige Hvalfangst. Men ogsaa Tydskland, Sverig og Danmark bestræbte sig ivrigt i forrige Aarhundrede for at faae Deel i dette Fiskeri. „Broders omtaler ofte de forbi Helgoland seilende hamborgske Grønlandsflaader, f. Ex. den 14de September 1703 og den 15de April; sidste Gang var den 65 Seilere stærk." (Oetkers Helgoland.)