Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

109 Frederik den Store, hvem denne Gjenstand heller ikke und- gik, lod i Aaret 1768 udruste Hvalfangere i Emden. 1774 tildeelte den svenske Regering et i Göteborg dannet Selskab et Eneprivllegium paa 20 Aar, og ogsaa Danmark søgte at tilegne sig en Deel af den rige Gevinst, som andre (med større Foretagelsesaand og Virksomhed begavede/Nationer indhøstede paa de danske Besiddelsers Kyster. Biscaherne (Bayonne) vare imidlertid bestandigt gaaede tilbage. I Aaret 1735 udrustede de endnu kun 10 eller 12 Skibe og opgave endelig i Aaret 1744 den Industri- green, som de først havde banet Veien for med en saa roes- værdig Daadskraft. Paa den Tid Napoleon den Første beherskede hele Fastlandet, men Britannien alle Have, maatte naturligviis Hollændernes og Hanseaternes hele Konknrrence med Eng- lænderne ophøre, men disse sik igjen en saa meget farligere Medbejler i de Forenede Stater. Intet Folk driver for Bieblikket Hvalfangsten med større Iver og Lykke end Ame- rikanerne. Efter Dekays Beretning beskjæftigede den i 1841 alene i Sydhavet 650 Settere og 13,500 Mand. I Aaret 1848 trængte den amerikanske Hvalfanger „Superior", Kapitain Rohs, fprst igjennem Beringsstrædet ind i det nordlige Ocean og gjorde der en heldig Fangst. Allerede i næste Aar fulgtes han af ikke mindre end 154 Settere og omtrent ligesaa mange i 1850 og 51. Dette Ishav har allerede leveret Millioner af Tran og Fiskebeen. Overalt, hvor Kaskelotten viser sig i det umaadelige Sydhav, fra Chili og Patagonien indtil Japans nordøstlige Kyst, ere Amerikanerne paa deus Spor og vise ogsaa her, at det Tidspunkt ikke mere ligger fjerut, da de fuldstændigt ville dele Herredømmet over Havet med Englænderne. De have først forfcerdiget Hvalkort, paa hvilke Jægerne finde optegnede, under hvilke Grader og til hvilke Aarstider de fleste Hvaler ere blevne sete. Disse Kort ere imidlertid ikke blot en nyttig Ledetraad for Hvalfangerne, men de ville ogsaa