Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

110 opklare Videnskaben mange endnu ikke løste Sftørgsmaal om Hvalens Vandringer. Medens nemlig Nogle paastaae, at Hvalerne trække sig læilgere og længere tilbage for Menne- skenes Forfølgelser og forlade deres sædvanlige Opholds- distrikter for at flygte til endnn mere utilgængelige Have, ere Andre, som Jaquinot (AooloKie, Vo>a§6 clo I'^LiroIabø et cle la /elsk) af den Mening, at naar Jægerne vedbli- vende ere nødsagede til at opsøge deres Bytte i nye Vande, er Grunden ikke den, at Hvalerne ere vandrede længere bort, men at man paa nogle Steder næsten ganske har ud- ryddet disse Dyr, medens man paa andre næsten siet ikke har forstyrret dem. > Den grønlandske Hvalfangst var tidligere indskrænket til Havet' mellem Spitsbergen og Grønland; først i Begyn- delsen af det 18de Aarhundrede begyndte Davisstrædet at blive besøgt. Senere gjorde Ross og Parrh Hvalfangeren bekjendt med nye indbringende Stationer i den ydre Ende af Davisstrædet og under de høiere Breder af Bafsins- bugten. De Skibe, der ere bestemte til Fangsten paa disse Steder, forlade allerede England i Marts og besøge først deil nordlige Deel af Labrador eller Indløbet til Kumber- landstrædet, hvor de drive det saakaldte Sydvestsiskeri. De forblive her indtil Begyndelsen af Mai, gaae da over til den østlige Kyst og fiske opad langs Kysten, især i South East Bah, North East Bah, Hittgston Bah og Horn Sund. I Juli seile de som oftest over Baffinsbugten til Lancaster Sund, i hvilket de ofte løbe ind, og undertiden trænge de endog 20 til 30 Sømile ind i Barrowstrædet. Paa Til- bagereisen fifle de langs med de vestlige Kyster, hvor Ponds Bah, Agnes Monument og Home Bah ere deres Hoved- stationer. I September forlade Hvalfangerne som oftest Ishavet, men nogle blive dog indtil i Oktober. Tabet af Skibe er altid betydeligt. I Aaret 1819 gik 10 Skibe af 63 til-