Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
lnnde Rhederue det foregaaende Tab. Ulige meteorologiske
Forhold — Vind, Temperatnr, Sommerens og den fornd-
gaaeude Vinters Karakteer — ere sandshnligviis Skyld i
disse saa forskjellige Nesnltater.
Sydhavets Luner give ihvrigt ikke det nordlige Polar-
havs noget ester. Saaledes fandt Duinont d'Urville i
Bugten ved Talcahuano flere Hvalfangere, som i kort Tid
havde indtaget deres halve Ladning, medens andre i 12
eller 15 Maaneder ikke havde harpuneret en eneste Hval.
I saadanne Tilfælde have de ulykkelige Kapitainer megen
Møie med at holde Mandskabet sammen, da det paa Grund
af de skuffede Forhaabninger vil desertere ved fyrste Let-
lighed.
Hvalfangsten er bleven fremstillet saa ofte og saa ud-
førligt, at vi ville lade os upie med en kort Beskrivelse af
den. Saasuart en Hval kommer tilshne, sætte Skibene i
største Skynding deres Baade ud og roe saa stille som
muligt imod Uhyret. En af Mandskabet — en Mand med
et sikkert Die og en kraftig Arm — staaer oprejst i Baaden
med Harpunen i Haanden for, naar det rette Meblik er
kommet,, med al sin Kraft at slynge den i Dyret. Den
saarede Hval dukker nu lynsnart under og trækker den til
Mordinstrnmeutet befæstede Line ned med sig, men snart
tvinges den atter til at komme op paa Overfladen, hvorpaa
en anden Harpnn flyver imod den, der snart, naar den
igjen dukker op, efterfølges af en tredie og fjerde. Rasende
af Smerte gjør den utrolige Anstrengelser for at befrie sig
fra de Spidser, som sønderriver deus Kjød, men forgjæves.
Der flyder saameget Blod ud af de gabende Saar, at det
endog maa udmatte en Hval, om disse Saar end ikke ere
"saa dybe som Brønde og gabe saa vidt som Porte".
Dens Bevægelser blive mere og mere kraftløse og lang-
somme, dens Snøften og Prusten stedse ængsteligere; nogle
krampeagtige Trækninger gjemiemryste det mægtige Legeme,
og endelig driver den paa Bandet som en følelses- og bevæ-