Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
112 lnnde Rhederue det foregaaende Tab. Ulige meteorologiske Forhold — Vind, Temperatnr, Sommerens og den fornd- gaaeude Vinters Karakteer — ere sandshnligviis Skyld i disse saa forskjellige Nesnltater. Sydhavets Luner give ihvrigt ikke det nordlige Polar- havs noget ester. Saaledes fandt Duinont d'Urville i Bugten ved Talcahuano flere Hvalfangere, som i kort Tid havde indtaget deres halve Ladning, medens andre i 12 eller 15 Maaneder ikke havde harpuneret en eneste Hval. I saadanne Tilfælde have de ulykkelige Kapitainer megen Møie med at holde Mandskabet sammen, da det paa Grund af de skuffede Forhaabninger vil desertere ved fyrste Let- lighed. Hvalfangsten er bleven fremstillet saa ofte og saa ud- førligt, at vi ville lade os upie med en kort Beskrivelse af den. Saasuart en Hval kommer tilshne, sætte Skibene i største Skynding deres Baade ud og roe saa stille som muligt imod Uhyret. En af Mandskabet — en Mand med et sikkert Die og en kraftig Arm — staaer oprejst i Baaden med Harpunen i Haanden for, naar det rette Meblik er kommet,, med al sin Kraft at slynge den i Dyret. Den saarede Hval dukker nu lynsnart under og trækker den til Mordinstrnmeutet befæstede Line ned med sig, men snart tvinges den atter til at komme op paa Overfladen, hvorpaa en anden Harpnn flyver imod den, der snart, naar den igjen dukker op, efterfølges af en tredie og fjerde. Rasende af Smerte gjør den utrolige Anstrengelser for at befrie sig fra de Spidser, som sønderriver deus Kjød, men forgjæves. Der flyder saameget Blod ud af de gabende Saar, at det endog maa udmatte en Hval, om disse Saar end ikke ere "saa dybe som Brønde og gabe saa vidt som Porte". Dens Bevægelser blive mere og mere kraftløse og lang- somme, dens Snøften og Prusten stedse ængsteligere; nogle krampeagtige Trækninger gjemiemryste det mægtige Legeme, og endelig driver den paa Bandet som en følelses- og bevæ-