Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
113 gelsesløs Masse, og Skibet er to til tretusind Daler rigere. Man maa være fuldkommen vis paa, at den er død, thi lige indtil dens sidste Livsøieblik vilde et Slag af dens vældige Hale slaae den Baad itu, som vilde vove paa at nærme sig den. Naar nu Døden endelig er indtraadt, bliver den bragt hen paa Siden as Skibet og befæstet til dette med Toug, hvorpaa Matroserne, klædte i Læder og for- synede med Pigge eller Jssporer under Støvlesaalerne, for ikke at glide ud paa den glatte, stimede Hud, stige ned paa det dræbte Dyr og afhugge ved Hjælp as store Dxer det tykke Spæk i lange Striber. Efterat ogsaa Fiskebenet eller- hos Kaskelotten Hvalravet er blevet bragt i Sikkerhed, over- lades det værdiløse Aadsel til Bølgerne, og nu begynder en storartet Fest for Søfuglene og Fiskene. Skarer af Jsstormfugle og forskjellige Slags Maager omkredse den blodige Kæmpe, men eftersom en Lykke sjelden er fuldkommen her paa Jorden, forstyrres de ofte i deres Nydelse af deres besværlige Slægtning og Medæder, den store Rovmaage (I-68lri8 eatarrkaet68), som er dem lig i Graadighed og overlegen i Styrke og nu atter driver-dem bort fra den bedste Bid. Ogsaa Albatrosser og Søsvaler komme flyvende til i Mængde, medens Hai- og Saugsiske, samt alt hvad der er i Besiddelse af skarpe Tænder og Mod nok til ikke at skye saadanne Kammeraters nære Sel- skab smauser under Vandets Overflade. Hvalfangsten ender ikke altid saa heldigt, som vi utt have beskrevet den; undertiden løfter Hvalen, idet den dukker op, den forfølgende Baad ud as Bandet og kaster den om, eller det lykkes den at tildele en altfor næsviis Chalnppe et dygtigt Slag. Undertiden river den sig løs fra Linen, og da have dens Forfølgere at beklage Tabet af et værdifuldt Bytte, om de end ikke lide Tab af Liv. Der gives ogsaa, navnlig blandt Kaskelotterne, krigerske Naturer, som ikke først afvente Augrebet, men der som Rasende kaste sig over de forfølgende Baade, endnu førend Hartwig: Havel med dets Plante- ogDyreveidcn. 8