Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
119 tbenia pdoeue i den sydlige, syge forgjceves at uudflhe Sælernes Forfølgelser i Pakisens smaa Fordybninger og Spalter, og disse smaa Fiskearter leve paa deres Side af de smaa Krebsdyr og Bløddyr, hvoraf Vandene vrimle paa disse Steder. Saaledes see vi, at Havet i Jordens Jsregioner, hvor det tarvelige Plantedække kun formaaer at ernære faa Dyr, er befolket med et uendeligt Antal af ani- malske Væsener, af hvilke enhver Slægt ernærer sig as en endnu svagere og mere underordnet, indtil vi endelig komme ned til de for det blotte Die usynlige Protozoer eller Infusorier, der, som vi senere ville see, opfylde Oceanet med en saa vidunderlig Mangfoldighed af det mindste organiske Liv. — Ogsaa den grønlandske Eskimo, hvem hans raa Hjemstavns Jordbund ikke yder endog den mindste Høst, benytter Havet til sit Livsunderhold, og Sælhunden spiller samme betydelige Rolle med Hensyn til hans Ophold som Rens- dyret hos Laplænderne eller Kamelen hos ørkenens Be- duiner. Sælhundens Kjvd og Fedt er hans vcesenligfte Næring; af dens Skind forfærdiger han sin Baad, sit Telt, sit Tag og sin Klædedragt; af dens Sener sin Traad, sine Medesnore og Strengene til sin mægtige Bue, af dens Been sine Tag- og Skibsbjcelker og sine Ssm, og endelig af dens Blære Vinduet paa den røgede Bopæl. Her finde vi ligesom i mange andre af Jordens Egne, at Menneskenes Existents er knyttet lil en eneste Dhreflcegts Tilværelse. Men Beduinen, der passer den taalmodige Dromedar, eller Laplænderen, der ernærer sig af det tæmmede Rensdyrs Kjsd og Mælk, kan i Sammenligning med Eskimoeren glæde sig ved et mageligt Liv; thi denne maa udsætte sig for alle Havets Luner og et arktiskt Klimas Rædsler for at stille sin Sult. Undertiden seer man ham i Frost og Taage hele Timer igjennem lure i sin Baad, indtil en Sælhund kommer til- shne paa Havets Overflade, for da at gjennembore den med sin Harpun, eller ogsaa passer han paa Dyret, naar det