Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
lange Børster frem ligesom hos Hundene. Den har store,
livlige Dine, intet ydre Sre og en kløftet Tunge, 6 Skære-
tænder i den yverste Kjæbe, 4 i den nederste, en stærk spids
Hjørnetand paa hver Side og Kindtænder, som ere for-
synede med mange Takker. Vee den arme Sild, som kommer
ind i denne Malekværn! den er uden Redning fortabt.
Skindet er besat med korte, stive Haar, og dets Farve
er — hvilket vi knnne see af vore Kuffertovertræk — lige-
saa forskjelligt som Oxens eller Hestens, nemlig brunt, gult,
sort, hvidt, stribet eller plettet paa forskjellige Maader.
Fødderne ere ligesom hos de øvrige Sæler forsynede med
Kløer.
Den almindelige Sælhund holder meest af de nordiste
Vande og træffes i større Antal paa Spitsbergen, Grøn-
land, Labrador, ved Norge og Rusland, i Ishavet og paa
Asiens nordostlige Kyster. Endvidere finder man den i
Østersøen, paa Kysterne af Thdskland, Holland, Frankrig,
England og paa Amerikas østlige Kyster ikke blot til 21°
N. Br., som Dampier paastaaer, men ogsaa ved Surinam.
Aenimod Sydpolen, ved Falklaudsoerne og paa de hderste
antarktiske Lande har man ogsaa seet Sælhunde, men om
de høre til denne eller til en nærbeslægtet Art, er uvist.
Sælhundens Gang paa Landet er besværlig, men i tilstrækkeligt
dybt Vand ere deres Bevægelser hderst hurtige; den dukker
under og kommer igjen tilshne paa Overfladen et Dieblik
ester i stor Afstand, saa at Fiskene kun knnne undgaae dens
Forfølgelse ved at opsøge det laveste Band. Den kan dukke
under i omtrent et Kvarteer, hvilket er 3 Gange længere
end den meest øvede Perlefisker. Trods dens fortræffelige
Svømning fjerner den sig dog ikke mere end høist 30 Ae ile
fra det Land, hvor den sover og hviiler ud. Om Somme-
ren holder den meget as at sole sig paa Strandbredder, paa
Isblokke eller Klippeflader. Denne Særegenhed benytte ofte
Iagtelskerne paa den skotske Kyst til at hilse den med en
Kngle. Dersom den ikke bliver truffen, iler den strax til-