Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
123 lange Børster frem ligesom hos Hundene. Den har store, livlige Dine, intet ydre Sre og en kløftet Tunge, 6 Skære- tænder i den yverste Kjæbe, 4 i den nederste, en stærk spids Hjørnetand paa hver Side og Kindtænder, som ere for- synede med mange Takker. Vee den arme Sild, som kommer ind i denne Malekværn! den er uden Redning fortabt. Skindet er besat med korte, stive Haar, og dets Farve er — hvilket vi knnne see af vore Kuffertovertræk — lige- saa forskjelligt som Oxens eller Hestens, nemlig brunt, gult, sort, hvidt, stribet eller plettet paa forskjellige Maader. Fødderne ere ligesom hos de øvrige Sæler forsynede med Kløer. Den almindelige Sælhund holder meest af de nordiste Vande og træffes i større Antal paa Spitsbergen, Grøn- land, Labrador, ved Norge og Rusland, i Ishavet og paa Asiens nordostlige Kyster. Endvidere finder man den i Østersøen, paa Kysterne af Thdskland, Holland, Frankrig, England og paa Amerikas østlige Kyster ikke blot til 21° N. Br., som Dampier paastaaer, men ogsaa ved Surinam. Aenimod Sydpolen, ved Falklaudsoerne og paa de hderste antarktiske Lande har man ogsaa seet Sælhunde, men om de høre til denne eller til en nærbeslægtet Art, er uvist. Sælhundens Gang paa Landet er besværlig, men i tilstrækkeligt dybt Vand ere deres Bevægelser hderst hurtige; den dukker under og kommer igjen tilshne paa Overfladen et Dieblik ester i stor Afstand, saa at Fiskene kun knnne undgaae dens Forfølgelse ved at opsøge det laveste Band. Den kan dukke under i omtrent et Kvarteer, hvilket er 3 Gange længere end den meest øvede Perlefisker. Trods dens fortræffelige Svømning fjerner den sig dog ikke mere end høist 30 Ae ile fra det Land, hvor den sover og hviiler ud. Om Somme- ren holder den meget as at sole sig paa Strandbredder, paa Isblokke eller Klippeflader. Denne Særegenhed benytte ofte Iagtelskerne paa den skotske Kyst til at hilse den med en Kngle. Dersom den ikke bliver truffen, iler den strax til-