Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

127 Fra den 5te Oktober forlades Den efterhaanden af de imod Syd dragende Søbjørne, som atter vise sig paa Kysterne imod Enden af April. Hannen kommer først, enhver stiger iland paa det samme Sted, hvor den opholdt sig det foregaaende Aar, og lægger sig ned paa den flade, med store Stene bedækkede Strandbred. Midt i Mai komme ogsaa de meget talrige Hunner svømmende, og da begynder den rette Saison. Søbjørnen opnaaer en Længde af 8 til 9 Fod, et Omfang paa Forparten af 5 Fod og en Vægt af 8 til 9 Centner. Den har alene sit grovthaarede, sort- agtige Skind at takke for sit Navn, thi den er langtfra at have et Rovdyrs Sind. Den lever i Fleerkoneri som en Tyrk eller som en Mormon, og dens Koners Antal beløber sig ofte til 50. Ungerne ere for Størstedelen livlige og begynde snart at lege og at kæmpe med hverandre. Naar den ene har kastet den anden til Jorden, løber Faderen brummende til, kjær- tegner Overvinderen, søger med Munden at kaste ham til Jorden og kjærtegner ham desto stærkere, jo kraftigere han har sat sig til Modværge. De dovne Unger har han ikke saa kjcer, og disse holde sig mere til Moderen ligesom hine til Faderen. Alle Unger blive ved deres Forældre, indtil de ere eet Aar gamle. „Hannen elsker sine Hunner og Unger ualmindeligt høit, men behandler ofte hine med en orientalsk Regents Streng- hed. Den strider for sine Unger, naar man bortfører dem fra den. Men dersom en Moder forsømmer at bære sine Unger bort i Munden, vender Hannens Vrede sig imod hende. Han griber hende med Tænderne og støder hende ''nogle Gange imod en Klippe. Saasnart hun er kommen sig en Smule igjen, vender hun tilbage til sin Behersker 1 den ydmygste Stilling, kryber hen for hans Fødder, kjær- tegner ham og udgyder ofte Taarer. Han gaaer imidlertid frem og tilbage, skjærer Tænder, dreier Vinene og kaster Hovedet fra den ene Side til den anden. Men seer han^