Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
128 at han ikke faaer sin Unge igjen, begynder han at græde ligesaa heftigt som Hunnen, saa at Taarerne løbe ned i store Draaber og gjore hele Brystet vaadt." (Stellers Neiser.) Naar Søbjørnen bliver gammel, bliver den forladt af sine Hunner og tilbringer sin øvrige Levetid i Eensomhed som oftest med at faste og sove, men pleier dog endnu at være meget fed, saa at det franske Ordsprog: »qui (tort, äino« fuldkomment lader sig anvende paa den. Til Søbjørnens Dyder maa ogsaa regnes dens ædle Ridderlighed, saa at den sandelig hverken fortjener sit ominose Navn eller Men- neskenes grusomme Forfølgelser. Naar to Søbjørne kæmpe med hinanden, slaae de andre en Kreds omkring de Stridende og see til, indtil Seiren er afgjort. Men da hjælpe de den Svagere, hvorover den ophidsede Seierherre bliver vred og angriber Fredsstifterne. Disse blive snart uenige; de frygtelige Brøl drage stedse flere og flere Deeltagere til, og endelig opstaaer der en almindelig Kamp, som farver Havet med det udgydte Blod i lange Strækninger. Den Stellerfle Søløve (Olaria 8lø1>6i'i) bliver dobbelt saa stor som Søbjørnen, og dens blakkede, med korte, stive Haar bedækkede Skind har ingen Værdi i Peltshandelen. Den er imidlertid meget nyttigere for Aleuteren, som over- trækker sine Baidarer med dens tilberedte Skind, syer sin vandtætte Kamleika af Tarmene og Strubehudett, bruger Svømmehuden til Saaler, pryder sin Hovedbedækning med Skjæghaarene og fortærer dens Kjød frisk, tørret og saltet. Mem finder Søløver paa alle Der og Kyster i det stille Ocean fra 61° N. Br. indtil de ubekjendte sydlige Breder, men intetsteds i saa stort Antal som paa Pribilows-Den, Sankt Georg, hvor dens talløse Flokke afgive et vidunder- ligt Skne. De uformelige, kæmpemæssige Fedt- og Kjod- masser, der ere ubekvemme og tunge paa Landjorden, bedække i uoverskuelig Mængde en bred, nøgen, af Fedt sværtet Strækning paa Stranden. Sofngle (Urin) indtage de frie Pladser mellem Sælfamilierne; de flyve uforfærdede midt