Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
at han ikke faaer sin Unge igjen, begynder han at græde
ligesaa heftigt som Hunnen, saa at Taarerne løbe ned i
store Draaber og gjore hele Brystet vaadt." (Stellers Neiser.)
Naar Søbjørnen bliver gammel, bliver den forladt af sine
Hunner og tilbringer sin øvrige Levetid i Eensomhed som
oftest med at faste og sove, men pleier dog endnu at være
meget fed, saa at det franske Ordsprog: »qui (tort, äino«
fuldkomment lader sig anvende paa den. Til Søbjørnens
Dyder maa ogsaa regnes dens ædle Ridderlighed, saa at
den sandelig hverken fortjener sit ominose Navn eller Men-
neskenes grusomme Forfølgelser. Naar to Søbjørne kæmpe
med hinanden, slaae de andre en Kreds omkring de Stridende
og see til, indtil Seiren er afgjort. Men da hjælpe de
den Svagere, hvorover den ophidsede Seierherre bliver vred
og angriber Fredsstifterne. Disse blive snart uenige; de
frygtelige Brøl drage stedse flere og flere Deeltagere til, og
endelig opstaaer der en almindelig Kamp, som farver Havet
med det udgydte Blod i lange Strækninger.
Den Stellerfle Søløve (Olaria 8lø1>6i'i) bliver dobbelt
saa stor som Søbjørnen, og dens blakkede, med korte, stive
Haar bedækkede Skind har ingen Værdi i Peltshandelen.
Den er imidlertid meget nyttigere for Aleuteren, som over-
trækker sine Baidarer med dens tilberedte Skind, syer sin
vandtætte Kamleika af Tarmene og Strubehudett, bruger
Svømmehuden til Saaler, pryder sin Hovedbedækning med
Skjæghaarene og fortærer dens Kjød frisk, tørret og saltet.
Mem finder Søløver paa alle Der og Kyster i det stille
Ocean fra 61° N. Br. indtil de ubekjendte sydlige Breder,
men intetsteds i saa stort Antal som paa Pribilows-Den,
Sankt Georg, hvor dens talløse Flokke afgive et vidunder-
ligt Skne. De uformelige, kæmpemæssige Fedt- og Kjod-
masser, der ere ubekvemme og tunge paa Landjorden, bedække
i uoverskuelig Mængde en bred, nøgen, af Fedt sværtet
Strækning paa Stranden. Sofngle (Urin) indtage de frie
Pladser mellem Sælfamilierne; de flyve uforfærdede midt