Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

130 Hjørnetænderne erstattes ved to Hugtænder, som voxe nd af Overkjceben. Den arktiske Hvalros (l'rioksoUZ K.o8maru8) er et as de største Dyr, thi den bliver 18 Fod lang og maaler 12 Fod midt om Legemet. Dens Form er meget klodset, da den har et lille Hoved, en kort Hals, et tykt Legeme og korte Been, som ende i brede, finneagtige Svømmefødder. Paa Grund heraf vil man ikke undre sig over, at dens Bevægelser ere saa hderst plumpe og klodsede. Som en uhyre Larve hæver og sænker den afvexlende Hovedet for at lette Bagpartens Fremskrivning. Overlæben bidrager lige- ledes kun saare lidet til dens ydre Skjsnhed, thi den er meget tyk og ved et Indsnit i Midten deelt i to runde Læber, der ere forsynede med omtrent tre Tommer lange, halvt gjennemsigtige, guulagtige Børster, der næsten ere saa tykke som et Halmstraa. Under denne Læbe træde dens to mæg- tige Hugtænder frem, der ligesom Elephantens springe ud fra Overkjceben, men ikke som hine ere rettede udad og opad med Spidsen, men krummede nedad. De ere ogsaa bestemte til et ganske andet Diemed, thi medens Elephanten betjener sig af Hugtænderne til at oprode Jorden og udgrave Rpd- der, løfter Hvalrossen ved Hjælp af dem sit tunge Legeme op paa Isskaberne og paa de steile Strandbredder, hvor den holder meget af at ligge og sole sig. De tjene løvrigt begge Dyr som et frygteligt Vaaben, Elephanten imod den frem- springende Tiger, Hvalrossen imod den graadige Hai og den hungrige Isbjørn. Saavel paa Grnnd af disse Hugtænder, hvis Masse er tættere, finere og hvidere end Elphenbeen og egner sig fortræffeligt til Forfærdigelse af forlorne Tæn- der, som paa Grund af sit rigelige Fedt og sin tomme- tykke Hud, hvoraf der tilberedes en meget stærk elastisk Sort Læder, er Hvalrossen udsat for Menneskenes For- følgelse. Den jages saavel i Beringsstrædet som paa Spitsber- gen, Nowaja-Semlja, Bjørneøen og Jan Mahen. Den, er