Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

131 Eet og Alt for Eskimoerne paa Prudhoelandet, Jordens nordligste Beboere, saavelsom for Tschuktscherue, der leve i den østlige Ende af Asien. Paa Nordkysten af Halvøen Aljaska foretages der hvert Aar et stort Slagteri af Hval- rosser. De leire sig der paa Kystens nederste Rand, som sættes under Vand af de hpie Foraarsbolger. Naar Aleu- terne forberede sig til at dræbe disse Dyr, tage de Afsked med hverandre og forberede sig, som om det gjaldt Døden, thi de frygte saavel Hugtænderne som deres Kammeraters Ufor- sigtighed. Bevæbnede med Spyd og tunge Vxer snige de sig langs med den hderste Kant af Kysten og om Dyrenes Hvileplads, stille sig da op med smaa Mellemrum og storme endelig løs paa Hvalrosserne med et stærkt Skrig for at drive dem ind i det Indre. De passe nøle paa, at der ikke undkommer en Eneste til Havet, thi dersom det lykkes de nærmest ved Havet liggende Dyr at undflhe, følge de andre uopholdelig efter, og ved dette mægtige Stormløb staae Jægerne i Fare for at blive trykkede ihjel. Naar Hvalros- serne ere langt nok bortfjernede fra Kysten, overfalde Jæ- gerne dem skrigende med svnngen Laudse og søge at saare dem paa saadanne Steder, hvor Huden er mindre tyk; dernæst stemme de Enden fast mod Brystet og dreie Spydet flere Gange omkring, for at Saaret kan blive stprre og mere dødeligt. De dræbte Dyr falde hen over hverandre og danne tilsidst store Dynger, medens Jægerne vade i Blod og dræbe som Rasende. Man spalter nu Kjceberne paa de Dræbte og tager Hugtænderne ud, for hvis Skyld man alene hvert Aar nedlægger 2—4000 af disse Kæmpedyr. Den første høre Flod skyller de tilbageblevne Lig ud i Havet og udvidsker ethvert Spor af den blodige ødelæggelse. Næste Aar sender nye Slagtofsre. Hvalrossen er et selskabeligt og fredeligt Dyr, undtagen naar man angriber eller ophidser det, thi da kommer det let i hderste Raseri og viser stor Hævngjærrighed. Naar en Flok overraskes paa Isen, blive Ungerne først kastede ud 9*