Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
i Vandet og bragte i Sikkerhed, hvorpaa de ældre Dyr
under frygtelig Brølen og Tænderskjæren vende tilbage og
søge at splitte Baaden med Hugtænderne og at kaste den
om. Beechey fortæller, hvorledes en stor Hob Hvalrosser,
anførte af et særdeles modigt og stærkt Dyr, angreb „Doro-
thys" Chalupper. Anføreren saaredes dødeligt af en Mnsket,
der blev stødt ind i Gabet paa den og derpaa affyret, og
herpaa trak de andre sig tilbage. De lode dog ikke deres
Befalingsmand blive tilbage paa Valpladsen, men de svøm-
mede bort med ham, idet de løftede og understøttede den
Døende i Vandet med deres Hugtænder, saa at han ikke
sank. Kult et ungt Dyr, der endnu ikke havde faaet Hug-
tænder, blev tilbage ved Baaden og fortsatte Angrebet* Det
blev stødt tilbage med Hvalfiskelandser, da man ikke vilde
dræbe det, og endfkjsndt det blødte af mange Saar, krøb
det dog endog op paa Isen ester Skibsfolkene for ogsaa her
at forfølge dem. Intetsteds, viste der sig en mere rorende
gjensidig Hengivenhed end hos disse Dyr, som man hverken
kan nægte Intelligens eller Følelse.
Kapitain Cook udkaster følgende livlige Billede af en
Flok Hvalrosser: „De leire sig i Hundredviis paa Isen,
sammentrængte som Sviin og brøle og skrige meget høit,
saa al de om Natten eller i taaget Veir gjorde os opmærk-
somme paa Isens Nærhed, endnu førend vi kunde see deune.
Vi fandt aldrig en heel Flok sovende, thi nogle stode altid
Skildvagt. Disse vækkede dem, der laae nærmest, saasnart
Baaden kom i Nærheden, og i eet Nu vare de alle vaagne.
De skyndte sig imidlertid sjeldent med at flhe, førend det
første Skud var faldet, men da kastede de sig alle i vild
Flugt i Havet, den ene ovenpaa den anden. Naar de Dyr,
som ramtes af vore Kugler, ikke strax faldt døde om, mistede
vi dem i Regelen, om de endog vare haardt saarede. De
syntes os ikke at være saa farlige, som man ofte har skildret
dem, end ikke naar de bleve angrebne. De see mere frygt-
indgydende, ud, end de i Virkeligheden ere. Tfte forfulgte